Sovjetisk Tysklandspolitik
Under 2. verdenskrig dannede Sovjetunionen sin egen selvstændige holdning til, hvad der skulle ske i Tyskland: Josef Stalin ønskede en neutral, udelt og demokratisk tysk stat. Hans forventning var, at en bytteøkonomi kunne udvikle sig mellem de forskellige tyske landsdele. Ruhr-området skulle i særdeleshed levere kul og stål til et østligt Tyskland, der omvendt skulle levere landbrugsvarer tilbage. Denne handelsudveksling kom aldrig i gang.
Stalin formåede ikke at føre dette ud i livet, omend han gjorde forsøget. For at holde alle muligheder åbne, beordrede han en udskydelse af Sovjetiseringen i den sovjetiske zone, i nogle tilfælde endda ved at udskyde og undsige en åben kommunistisk udvikling.
Sovjetunionen indførte en militæradministration i sin besættelseszone. En sådan skulle opbygge og administrere et politisk system som i Sovjetunionen, et system, der sigtede på at kontrollere og regulere hele samfundet i mindste detalje, og som fra starten beskæftigede mere end 50.000 personer. Militæradministrationen underinddelte endvidere besættelseszonen i 5 delstater og udvidede i oktober 1945 også sine beføjelser til at kunne vedtage love.