Vinrejse til Frankrig. Fire store vinområder Bourgogne, Champagne, Alsace og Jura. Vi bor helt centralt i de smukke byer Beaune og Colmar og har som altid masser af vinsmagninger kombineret med andre oplevelser såsom byrundture i byerne Dijon, Besancon og Reims og landskabsture i Alsace og Bourgogne samt besøg på Cistercienserkloster. Der vil være rig mulighed for køb af vine på de pågældende besøg og endelig er turen flankeret af rejseleder Anders Bager Eriksen, sommelier/vinekspert Kenny Jess Brandt, der ejer vincaféen i Århus, samt en servicemindet og professionel chauffør.
1.dag: Danmark – Mannheim
Vi starter i Randers med opsamling hvorefter vi samler op ned igennem Jylland. Vi starter med morgenmad i bussen og til frokost holder vi ind hvor Kenny – Sommelier og Vinekspert – afholder en introduktion til de franske vine på denne første transportdag. Ruten går igennem Tyskland forbi Hamborg, Hannover, Kassel og Frankfurt og til Mannheim, hvor vi indkvarterer os og spiser aftensmad på hotellet. Måske er der tid til at gå en lille aftentur til slottet i Mannheim.
SE HOTEL BEST WESTERN MANNHEIM CITY
2.dag: Vinruten i Alsace – vinsmagning hos Jean Sipp og skønne Colmar
Vi starter dagen tidligt i Mannheim og tager motorvejen forbi Karlsruhe, Baden-Baden og ved Offenburg drejer vi fra og ind i Frankrig lige syd for Strasbourg hvorefter vi ligger os ind på vinruten igennem Alsace der byder på den ene maleriske vinby efter den anden og. Vi besøger vingården hos Jean Sipp, hvor vi skal smage egnsvinene og samtidig indtage frokosten. Efter god tid til vine og frokost, så fortsætter vi videre til vort lækre og centralt beliggende hotel Le Rapp i det maleriske Colmar med charmerende bindingsværkshuse og kanalstemningen i Petit Venise. Denne aften er der mulighed for at nyde aftenen på egen hånd i byen.
3.dag: Colmar – Grand Ballon (eller Besancon) – Vinsmagning i Jura hos Berthet-Bondet og Beaune
Vi forlader Colmar af charmerende veje og kører igennem Nationalparken i Vogeserne og op til det højeste punkt Grand Ballon, hvor man i 1424 meters højde kan nyde den betagende udsigt.
Vi fortsætter forbi den smukke by Besancon og kører til vinsmagning i vinområdet Jura hos Berthet-Bondet.
Efter vinsmagningen kører vi videre mod Bourgogne – der tidligere var kendt som Burgund – hvor vi skal bo de næste 4 nætter centralt i den smukke by Beaune.
SE HOTEL LE CENTRAL BOUTIQUE I BEAUNE
4.dag: Fri formiddag i Beaune – Vinsmagning i Bourgogne i Cote d´or – Dijon
Formiddagen er fri til selv at gå rundt i Beaune, hvor vi bor helt inde i det gamle centrale Beaune. Byen byder på et væld af muligheder for vinentusiaster, blandt andet et vinmuseum og vinrænker hele vejen rundt om byen, samt utallige vingårde i byen. I det smukke Hotel Dieu finder man middelalderlig kunst udstillet i et bygningsværk fra denne tid.
Sidst på formiddagen kører vi til vinsmagning til vinsmagning i Cote d´or som vi kombinerer med frokost ved samme lejlighed. Efter vinsmagning kører vi til hovedbyen i Bourgogne Dijon. Byen forbindes med Hertugerne af Bourgogne og Sennep og har siden 2015 været UNESCO Verdenskulturarv. Byen huser en lang række af smukke kirker men mest af alt det enorme hertugelige slot, hvor hertuger som Filip den Gode ligger begravet og hvis kunstmuseum huser blandt andet stor malerkunst med en perlerække af malerier begået af mestre som Titian og Claude Monet.
5.dag: To vinsmagninger i Bourgogne: Domaine Besson og hos Knud Kjellerup
Vi tager ud i Bourgogne og smager vin hele to steder først hos Domaine Besson og derefter hos den danske vinbonde Knud Kjellerup. Der indlægges derudover et besøg på stamklosteret for Cistercienserordenen, der opstod i Citieaux og hedder Abbedi Cisteaux. Her opstod Cistercienserordenen, der særligt blev udbredt af den karismatiske Bernhard af Clairvaux.
6.dag: fridag i Beaune
Dagen er til fri disposition i skønne Beaune hvor vi som nævnt bor helt centralt i den gamle by.
7.dag: Champagne smagning – Reims med Katedral og krigshistorie
Vi forlader vores smukke by Beaune og begynder at køre nordpå forbi Troyes og ind i Champagne-området hvor vi i Bouzy besøger Maurice Vesselle, hvor vi skal smage og have frokost. Efter besøget i fortsætter vi kort vej ind til den historisk vigtige by Reims. Her besøger vi katedralen i Reims hvor de franske konger i århundreder blev kronet – mest berømt er Jeanne d´Arcs kroning af kong Charles VII. Katedralen spiller ydermere en særlig rolle i forhold til den fransk-tyske forsoning efter verdenskrigene. Derudover kører vi en tur forbi denn skole som Eisenhower havde sit hovedkvarter på, da Anden Verdenskrig sluttede og hvor han modtog den tyske overgivelse den 7.maj 1945. Vi indkvarterer os og bor på det centralt beliggende hotel Campanile i gåafstand fra katedralen. Om aftenen kan man spise på egen hånd i Reims stemningsfyldte centrum.
SE HOTEL CAMPANILE REIMS CATEDRALE
8.dag: Reims – Ardennerne – Tyskland og hjem
På sidstedagen venter der en lang køretur igennem det nordlige Frankrig, Ardennerne i Belgien og igennem det vestlige og nordlige Tyskland og hjem til Danmark, hvor aflæsningen slutter i Randers.
Du får:
PRIS: 9365 DKR
Enkeltværelsestillæg: 2440 DKR
Tilmelding foregår ved at oplyse det fulde navn på samtlige turdeltagere til følgende mail: mail@historiskerejser.dk. Derefter betales der depositum á 2000 DKR til Historiske Rejsers konto.
Rejsen gennemføres ved minimum 25 deltagere.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.