Ernst Giese

Ernst Giese var en tysk arkitekt og universitetslærer på kunstakademiet i Düsseldorf og på Technischen Hochschule i Dresden;. Han bar navnet Kongelig Saksisk “Geheimer Hofrat”. Han blev født 16. april 1832 i Bautzen og døde 12. oktober 1903 i Charlottenburg i Berlin.

Ernst Gieses liv og virke

Giese voksede op i Bautzen som den næstældste søn af Carl Christian Giese (1786-1861) og dennes kone Johanna. Han påbegyndte gymnasium i byen. Derefter begyndte han at studere på Polyteknikum i Dresden og på Dresden Kunstakademi blandt andet hos Hermann Nicolai. Fra 1855 til 1858 brugte Giese et rejsestipendium på studierejser i Italien.

Efter hans rejse til Italien vendte han tilbage til Dresden og startede et arkitektfirma med Bernhard Schreiber. I 1866 blev han ansat som professor i arkitektur på Düsseldorf Kunstakademi. Han havde dette hverv ved siden af sit firma. Han mødte også hans kone Gertrud i Düsseldorf, hvor de i 1867 fik deres første søn Max Eduard – der blev landskabsmaler – og i 1871 den anden søn Friedrich – som siden trådte ind i arkitektfirmaet. I 1872 vendte han tilbage til Dresden, da han ikke mente, at Düsseldorf bød på de muligheder, han søgte. Han startede derefter firma med arkitekten Friedrich O. Hartmann. Samarbejdet varede kun to år, hvorefter han i de følgende 17 år samarbejdede med Paul Weidner (1843-99) i firmaet Giese & Weidner.

I 1878 blev Giese professor i arkitektur på Polyteknikum i Dresden – siden 1890 Technische Hochschule Dresden. Han vedblev at undervise frem til efteråret år 1900. Det fælles firma med Weidner bestod parallelt indtil 1891, hvorefter Giese arbejdede med sin søn Friedrich. Hans faglige anerkendelse blev i 1892 hyldet, da han blev ordensmedlemm af det Preussiske Akademie der Künste. Efter han blev emeritus, flyttede Giese fra Dresden til Berlin–Charlottenburg, hvor han døde i 1903. En af hans vigtigste elever i Dresden er arkitekten Julius Graebner.

Udvalg af byggerier og udkast fra Ernst Giese

Nogle af de nævnte byggerier og udkast er lavet i samarbejde med hans firmapartnere som Schreiber, Hartmann og Weidner.

• 1866: Dødshallen på Neuen Jüdischen Friedhof i Johannstadt i Dresden. Den blev siden brugt som Synagoge.
• 1873-75: Stadttheater Düsseldorf, der siden 1920 har været byens operahus. I dag fungerer det som Deutsche Oper am Rhein i stærk ændret form.
• 1875: Villa Barteldes i Blasewitz ved Dresden
• 1875 Udkast til arkitektkonkurrence – 1878-81 blev dette brugt til Kunsthalle Düsseldorf – siden ødelagt.
• 1875: Stadtbad i Löbau – i dag Restaurant “König-Albert-Bad” og fuldstændig saneret.
• 1877-79: Entomologisk Museum “Ludwig Salvator” til Ludwig Wilhelm Schaufuss (1833-1890) i Blasewitz ved Dresden.
• 1878-1880: Stamhus til spiritusfabrikanten Underberg, det såkaldte Underberg-Palais i Rheinberg.
• Rådhuset i Schönheide
• 1882-83: Handelshus i Bautzen
• 1882: Arkitektkonkurrence – 1883-87 udførelse af Martin-Luther-Kirche i Dresden
• 1883-84: Villa Wolf i Dresden, Altenzeller Strasse 50
• 1885: Ombygning af herregården Hohenhaus i Zitzschweig, Barkengasse 6.
• 1890: Arkitektkonkurrence for Lutherkirche i Radebeul
• 1892-97 Hovedbanegården i Dresden – Giese & Weidner i samarbejde med Arwed Rossbach.
• 1893-1894: Villa Jacoby i Blasewitz ved Dresden, Lothringer Weg 2 (ødelagt)
• 1896: Den katolske Rosenkranz-Kirche i Radibor i Sachsen
• 1896: Krigsmindesmærke for de faldne i den tysk-franske Krig 1870/71 på Klusenberg i Altena.
• 1893–1894: Villa Jacoby in Blasewitz bei Dresden, Lothringer Weg 2 (ødelagt)
• 1898 arkitektkonkurrence, 1899-1901 udførelse af den evangeliske Lukaskirche i Chemnitz på Josephinenplatz – siden ødelagt.

Print siden her