Chemnitz
Chemnitz er en amtsfri by i den sydvestlige del af Sachsen og den tredjestørste by i delstaten efter Leipzig og Dresden. Floden, der har givet navn til byen, løber igennem byen og er beliggende i den nordlige rand af Erzgebirge i det såkaldte Erzgebirgebækken. Fra 1953 til 1990 hed byen Karl-Marx-Stadt.
Første gang, man hører om Chemnitz i historien, daterer sig til året 1143. Det var dog først i det 19. århundrede, at byen gennemgik en kraftig befolkningsvækst, og især efter rigsgrundlæggelsen i 1871 voksede byen eksplosivt. I løbet af 1930érne nåede byen 361.000 indbyggere. Den blev bombet hårdt under Anden Verdenskrig og ved luftangreb i februar og marts 1945 blev 80% af centrum ødelagt. Centralkomiteen og regeringen i DDR besluttede den 10. maj 1953 at omdøbe byen til Karl-Marx-Stadt.
Med mere end 200 års industrihistorie er byen i dag et teknologisk centrum for auto- og autodeleindustrien. Der ligger et Teknisk Universitet i Chemnitz.
I byen, som ligger i forlandet til Erzgebirge, befinder der sig talrige fritidsindretninger og museer, herunder Kunstsammlungen Chemnitz og Staatliche Museum für Archäologie Chemnitz.
Nogle af de mest kendt folk fra Chemnitz er maleren Karl Schmidt-Rottluff, forfatteren Stefan Heym og designeren Marianne Brandt.
Fakta om Chemnitz
Der bor 246.000 indbyggere (2017). Byen er beliggende i forlandet til Erzgebirge i 298 meter over havet.
Pingback: Dresden Hauptbahnhof | Historiskerejser.dk
Pingback: Leipzig | Historiskerejser.dk