Burg Wettin

Burg Wettin – eller Schloss Wettin – er en stærkt befæstet højdeborg ved byen Wettin tæt ved floden Saale i Sachsen-Anhalt. Den er stamborg for Markgreverne, Kurfyrsterne og Kongerne af Sachsen – Wettinerne.

Burg Wettin – ligger smukt placeret nord for Halle. Foto fra wikipedia

Burg Wettins historie

Burg Wettins tidlige historie er som mange gamle borge en dunkel historie. I Karolingertiden antager man at der lå et slavisk borganlæg, der i takt med den tyske bosættelse (Ostsiedlung) blev til en tidlig tysk borg. Det slaviske navn var Pögritz hvilket betyder “under borgen”. Navnet Wettin kunne føres tilbage til det gamle sorbiske ord vitin. Det ord ledes tilbage til det gamle sorbiske -vit- der betyder Velkommen. Wettin var et overgangssted over floden Saale hvor det var en indgangsport fra det Germanske ind i det slaviske område, der blev kaldt Gau Nudzici, der gav navnet Neutz.

I en skrivelse fra Kong Otto I. blev byen omtalt den 29.juli 961 som Vitin civitas (Byen Wettin). Wettin nævnes her som forpligtiget til at betale tiende til Moritzkloster i Magdeburg. I 1157 nævnes den som „In burcwardo Witin in villa que dictur Pothegrodice“ (Borgen Wettin ligger Pögritz) såvel som i 1126 som Witin. Bynavnet Pögritz går tilbage til det slaviske ord “podgrad” der betyder “under borgen”. Hvorvidt det handlede om en slavisk bosættelse nedenfor en slavisk forsvarsanlæg eller om det var en senere bosættelse under den tyske borg er ikke helt nemt at afklare. Hvad der ligger fast er at Wettin var en betydningsfuld borg. Borgen hørte ind under Markgreven Rikdags område, en af dennes slægtninge – Dedo – blev belenet med Grevskabet Wettin i det 10.århundrede.

I Altzeller Annalerne nævnes Dietrich II. som greve i Wettin. Efter mordet på Dietrich overtog hans søn Thimo Grevskabet. Dennes søn Konrad blev nævnt som “den Store” og står som en af de vigtigste personligheder i den saksiske historie. Han residerede på borgen.

Et utal af mellemtyske herskere som markgreverne af Meissen og Thüringen, såvel som Sachsens kurfyrster og konger og over kortere tid Polens konger.

I 1123 satte Konrad sin minister fra Familien Schockwitz som borggrever ind på borgen. De måtte imidlertid flytte da Konrads søn – Heinrich – residerede på borgen fra 1156. I denne sammenhæng anlagde man den øvre del af borgen som Borggreveborg. Der var nu to borge med hver en separat forborg.

Print siden her