Via Regia
Betyder kongevej eller kongegade. Det er en gammel Rigsvej. Vejen er ikke bare en vej, men nærmere et større forgrenet vejnet, der ultimativt strækker sig fra Santiago de Compostela og hele vejen til Moskva. Retsmæssigt stod vejen direkte under kongen og handel og færden på vejen stod under særlig beskyttelse.
Via Regia forbindes mest kendt med den vej der forløb mellem Rhinen og til Schlesien. Imidlertid havde den mange forskellige afsnit, bl.a. det nordlige afsnit mellem Stettin over Menzlin til Wismar over Lübeck og videre til Hamborg. En af de vigtigste nordeuropæiske handelsveje. I 2005 blev Via Regia udpeget til at være Europæisk Kulturvej.
Via Regias større vejnet. Kort fra wikipedia
Via Regia Rhinen-Schlesien kaldt Hohe Strasse
Der høres første gang om Strata Regia i et dokument fra 1252 af Markgrev Heinrich von Meissen. Dog er der ret gode indikationer på at vejens historie strækker sig tilbage til det 8. og 9.århundrede. Den såkaldte Hohe Strasse/ Højvejen bredte sig fra floddalene og ind i byerne. Den kongelige centralforvaltning blev kraftigt svækket i det mellemtyske område efter slaget ved Lucka i 1307. Det var i særdeleshed herefter at der i højere grad var tale om mange forskellige udgaver af Via Regia. Trods den kongelige magts svækkelse så overtog forskellige landsherrer beskyttelsen, det gjaldt kongerne af Bøhmen, kurfyrsterne af Sachsen, fyrsteabbederne i Fulda og Ærkebisperne i Mainz. En af de vigtigste midler til beskyttelse af handelsvarerne var den såkaldte Vejtvang, hvor forskellige varer kun måtte føres over særlige veje.
Handelsvej
Vejen havde enorm betydning for den overregionale handel og vareombytning. Fra Flandern i vest blev klæder sendt østpå. Fra de østlige områder sendte man omvendt træ, skind, voks og honning. De centrale dele var kendt for at sælge Farve-vajd fra det centrale Thüringen og mineraler fra det Øvre Sachsen. Via Regia forbandt endvidere direkte de to store tyske messebyer Frankfurt am Main og Leipzig. De to messebyer var forbundet af to yderligere vigtige handelsveje kaldt Durch die kurze Hessen og Durch die lange Hessen.
Via Regia gik igennem de tætte tyske skove, som ved Fulda. Foto fra wikipedia
Militærvej
Gentagne gange igennem historien har vejen været brugt militært. Langs med dens rute har utallige vigtige tyske slag foregået igennem historien. Det gælder: Breitenfeld (1631 og 1642), Lützen (1632), Rossbach (1757), Hochkirch (1758), Bergen (1759), Jena & Auerstädt (1806), Bautzen (1813), Grossgörschen (1812), Leipzig (1813) og Hanau (1813). Efter Napoleons nederlag i 1813 ved Leipzig mistede Via Regia sin betydning, idet at det saksiske område blev formindsket og at det ikke længere var muligt for de saksiske fyrster at opretholde vejtvangen. Dødsmarchen i marts 1945 mellem KZ Adlerwerke ved Frankfurt am Main og til KZ Buchenwald ved Hünfeld gik over Via Regia.
Pilgrimsvej
Pilgrimme deltagende i Helligdomsfærden i Aachen har i stort omfang benyttet vejen. De har typisk drejet fra i Eisenach og fulgt vejen Durch die Lange Hessen over Marburg og Køln. Pilgrimme på vej mod Santiago de Compostela vandrer også igennem byer som Breslau (Wroclaw), Görlitz, Grossenhain, Leipzig, Erfurt, Gotha, Vacha, Fulda og Frankfurt am Main.
Forløb
Dens forløb fra Rhinen strækker sig over Frankfurt am Main, Hanau(Kinzigtalstrasse), Gelnhausen, Steinau an der Strasse, Neuhof, Fulda, Hünfeld, Eisenach, Erfurt, Eckartsberga, i Bad Kösen krydser den Saalebroen og videre til Naumburg an der Saale, Weissenfels, Leipzig, Grimma, Eilenburg, Grossenhain, Königsbrück, Kamenz, Bautzen, Görlitz og videre til Slesiens hovedstad Breslau(Wroclaw).
Via Regia følger flere landeveje. Mellem Hünfeld og Eisenach(B84), Eisenach-Erfurt (B7), mellem Eckartsberga og Eilenburg til Leipzig (B87), Leipzig-Görlitz(B6).
Via Regia gik over pas som her ved Clausberg i Thüringer Wald
Via Regia i dag
I Frankfurt am Main erindrer en skulptur i bydelen Bergen-Enkheim om vejens forløb.
