Weimar – seværdigheder, personer og steder fra A-Z
Denne artikel er en oversigtsartikel over de mere beskrevne dele af de mange seværdigheder, personer og begivenheder, der knytter sig til Weimar.
A
Anna Amalia von Braunschweig-Wolfenbüttel regerede som formynder Weimar-Eisenach fra 1759-75, før hendes søn blev myndig. Hun skabte et miljø for store kunstnere ved hoffet og anses som værende en kerneperson for, at kunstnere som Wieland, Goethe, Herder og Schiller kom til Weimar.
Anton Georg Hauptmann, arkitekten, der har stået bag flere af de væsentligste byggerier i Weimar, såsom Kassetårnet, Franz Liszt Musikhøjskolen, Schillers hjem og Russischer Hof. Var mest aktiv i 1770´erne.
B
Bauhaus-Universität Weimar, kunsthøjskole grundlagt i 1860 og i dag med status af universitet, har uddannet mange store tyskere, hvoraf den største er maleren Max Liebermann.
C
D
Deutsches Nationaltheater mit der Staatskapelle Weimar, Weimars nok mest berømte bygning og institution. Det var her, Goethe og Schiller var aktive, det var her folk som Hummel, Liszt og Strauss virkede, og det er stadig rammen om gentagne storslåede kulturelle oplevelser.
E
F
G
H
Herzogin Anna Amalie Bibliothek er det hæderkronede bibliotek i Weimar, hvor Goethe fra 1797 og frem til 1832 var bibliotekar. Et af de vigtigste biblioteker for skrifter fra epoken før 1850 i Tyskland.
Hochschule für Musik Franz Liszt er byens musikhøjskole, der er beliggende i de bygninger, hvor Franz Liszt opholdt sig i de mange år, han boede i Weimar.
I
Ilm (flod) der udspringer i Thüringer Wald og derefter løber i nordøstlig retning igennem Weimar. Den udmunder i floden Saale efter 134 kilometer på landegrænsen mellem Thüringen og Sachsen-Anhalt.
Ilmtal-Radweg er en cykelvej langs Ilm-floden.
J
Jakobskirche, barok kirke fra 1713, der mest er kendt for, at det var her, Goethe blev gift i 1806. Derudover var kirken ramme om oppositionen mod DDR i området i 1989. På kirkegården foran kirken er Lucas Cranach den Ældre og Friedrich Schiller begravet.
K
KZ Buchenwald, koncentrationslejr, der ligger lige udenfor Weimar. Der var mere end 266.000 indsatte fra stort set alle besatte lande. Man antager, at dødstallet i perioden 1937-45 var på 56.000. I perioden 1946-50 døde mere end 7.000 tyskere indsat i den sovjetiske speciallejr 2.
L
M
N
O
P
Q
R
S
Speziallager nr. 2 Buchenwald, kommunisternes navn på den tidligere KZ Buchenwald, hvor 7.000 mennesker døde i perioden 1946-50.
T
Thüringen, delstat i det gamle DDR med befolkningen Thüringerne, der er blandt de ældste germanske folkefærd. Weimar ligger i det nordlige Thüringen.
Thüriner Becken er det flade landskab, der ligger i den nordlige del af Thüringen, hvor de fleste af delstatens vigtige byer også ligger: Erfurt, Weimer, Jena og Gera.
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Pingback: Weimar | Historiskerejser.dk