Afdelte hertuger
Afdelte hertuger eller afdelte herrer var en betegnelse for et antal hertuger i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvis herskab ikke var anerkendt af stænderne i hertugdømmerne.
Baggrund for begrebet
I 1460 blev den danske Konge Christian I. valgt som Hertug af Slesvig og Greve af Holsten. Dette var kommet i stand efter en håndfæstning, hvor han var blevet valgt af stænderne. Der fandt en fælles underskrift sted kendt som Ribebrevet af 1460, hvor det blev slået fast, at Slesvig og Holsten i al fremtid skulle regeres af en landsherre og ikke af flere. Det blev også slået fast, at hertugen af begge områder skulle være den samme person som Kongen af Danmark.
Ribebrevet blev allerede brudt i 1544, da den danske konge Christian III. delte hertugdømmerne mellem sig selv og sine halvbrødre Hans den Ældre og Adolf I. De tre brødre delte regeringsførelsen mellem sig. De fik hver især en tredjedel af indkomsten i hertugdømmerne. Da Hans den Ældre døde i 1580 uden arvinger, tilfaldt hans andele de to overlevende brødre. Det brugte Adolf som anledning til at grundlægge den siden stærkt magtfulde slægtsgren Slesvig-Holsten-Gottorp.
Da Kong Christian III. søn Frederik II. i 1564 splittede områderne på ny, da han ville dele med sin bror Hans den Yngre, nægtede stænderne at hylde ham som hertug. Selv om Hans fik rang og titel – og grundlagde en sidelinje til Oldenborg-Slægten i form af Slesvig-Holsten-Sønderborg – så var indkomst og landområderne i realiteten hans brors og onkels. Det opdelte hertugdømme var dermed kun hertugdømme af navn, da det hverken havde ret til at stille tropper eller præge mønter.
Hans´ opdelte yderligere sit hertugdømme mellem sine børn, hvoraf der opstod fem endnu mindre sidegrene af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg – Ærø, Nordborg, Glücksborg, Pløn og Sønderborg. Det var først, da de fleste af disse sidegrene var uddøde i det 18. århundrede, at den danske konge regerede alene i helstaten Danmark.
Pingback: Lyksborg / Glücksburg Slot | Historiskerejser.dk