Alexander- og Berolinahaus
Begge huse er oprindelige og fra den Alexanderplatz, der lå her fra før krigen. Begge er bygget i 1929 efter planer af Peter Behrens.
Efter svære beskadigelser under Anden Verdenskrig blev husene genopbygget, og i Berolinahaus fandtes et stort posthus og i Alexanderhaus forvaltningen for Bezirk Mitte. Efter murens fald er Alexanderhaus blevet istandsat for cirka 1.2 mia. kr. Det huser Landesbank Berlin og andre private firmaer. Det modtog i 1998 den europæiske mindesmærkebeskyttelsespris for dets fornemme istandsætning. I Berolinahaus har der siden murens fald været en stor afdeling af indkøbscenteret C&A, da den første C&A-afdeling i Berlin lå på Alexanderplatz.