Alte Stadtmauer
Dette lille stykke bevarede bymur i Waissenstrasse erindrer om den gamle bymur rundt om Berlin-Cölln i middelalderen.
Den opstod i midten af det 13. århundrede og var i 1200- og 1300-tallet cirka to meter høj. Senere blev den udbygget med voldgrave, (nogle steder var det floden Spree, der var voldgraven) skydehuller, tagdække og tårne. Muren var ment som beskyttelse mod de mange vilde stammer, som området stadig bestod af i 1200- og 1300-tallet.
Efterhånden mistede muren sin betydning. Enkelte af de oprindelige porte blev integreret i befæstningen af byen, der opstod i årene efter 1650, og som igen blev erstattet af toldmuren i 1730´erne, hvoraf de fleste byportsnavne (Tor), der i dag er blevet tilbage i Berlins gadebillede, stammer fra.
Den gamle bymur kan dog stadig spores i navne som Spandauer Tor i Spandauerstrasse og Georgentor ved Alexanderplatz, men også i navne som Oberwallstrasse og Niederwallstrasse.
I 1948 afsikrede man de sidste rester af muren.