Altes Stadthaus
Alte Stadthaus. Foto fra wikipedia
Bygningen er opført af Ludwig Hoffmann i perioden 1902-10 og var ment som en tilbygning til det Røde Rådhus, der er beliggende overfor.
Det fik i midten et granatformet 80 meter højt tårn, med en 3,25 meter høj gudinde af Fortuna på toppen.
Der havde været et pres på Berlins forvaltningsmæssige lokalationer igennem hele den sidste del af det 19.århundrede grundet en voldsom befolkningsvækst. Da Storberlin blev dannet i 1920, fik bygningen funktion som tilbygning til Rotes Rathaus.
I årene fra 1936-40 omdannede Albert Speer fuldstændig Molkenmarkt foran bygningen, hvor den oprindelige Mühlendammbro blev nedrevet for at gøre plads til en ny sluse, og det middelalderlige Krögel ned mod Spree blev jævnet med jorden.
I Stadthaus kom Trafikministeriet til at ligge. Bygningen blev delvist skadet under krigen, men skaderne var til at rette op. Derfor var den også et oplagt valg for Østberlins magistrat i 1949, og i flere perioder var den kontorbygning for DDR´s ministerpræsidenter, såvel den første Otto Grotewohl, som den sidste Lothar de Maiziere.
I perioden 1961 til 1990 husede den en af de øverste politiske institutioner i DDR: Ministerrådet i DDR.
Bygningen fik efter 1990 pillet hammer og passer ned, og det var her Helmut Kohl blev slået til kansler.
I årene 1992-97 husede bygningen den tyske kanslers sæde i Berlin, indtil Bundeskanzleramt nær Rigsdagen åbnede. Efterfølgende har det været Indenrigsministeriets senatsforvaltning, hvor den imponerende indvendige Bärensaal netop er blevet genindviet.
Bygningen er hermetisk lukket for turister.
