Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Ministerrådet i DDR

Ministerrådet i DDR udgjorde fra november 1950 Regeringen i DDR. Det var ifølge forfatningen for DDR det højeste magtudøvende organ i staten og blev udelukkende dannet af kommunistpartiet SED samt de partier, det kontrollerede i den såkaldte Demokratiske Blok. I 1950 bestod det af 18 medlemmer, mens der i 1989 var 39 medlemmer.


Gruppebillede af Ministerrådet fra juni 1981. Billede fra wikipedia

Ministerrådets opbygning

Ministerrådet stod rent magtmæssigt underrangeret SED-ledelsen i forhold til beslutninger og lovudkast. DDR-regeringen besad kun en begrænset suverænitet, hvilket var særlig tydeligt i republikkens første år. Det gjaldt særligt i spørgsmål, der vedrørte udenrigspolitikken, og hvor DDR stod direkte under den sovjetiske kontrolkommission.

Det egentlige magtcentrum i DDR var Politbüro for Centralkomiteen i SED med dets sekretærer. Det kontrollerede parti såvel som regering. Dets rolle blev tydeliggjort af en beslutning fra sekretariatet den 17. oktober 1949.

“Love og forordninger af betydning, materiel af special karakter, der kommer af regeringsbeslutninger samt forslag om undtagelsesforordninger fra love må, før de godkendes i Folkekammeret og af regeringen, overdrages til sekretariatet i Politbüro’et og dets beslutninger”

Lov af 17. oktober 1949

I henhold til dette blev der i juni 1950 dannet SED-afdelinger, som svarede til de forskellige fagministerier. Disse afdelinger i SED var de egentlige beslutningscentre i DDR. Ministerrådet blev ledet af en ministerpræsident. Ministerrådet bestod af ministerpræsidenten samt ni øvrige, derudover sad der fagministre, som til sammen dannede præsidiet i Ministerrådet. De forberedte alle beslutninger i samarbejde med de forskellige afdelinger i Zentralkomite SED og SED´s Politbüro. Sekretæren og afdelingslederen i ZK kunne anvise ministrene lovforslag.

Ministerrådets medlemmer talte også repræsentanter fra den Statslige Plankommission, præsidenten for Statsbanken i DDR samt flere statssekretærer, der ofte bestred andre hverv. Alle medlemmer af Ministerrådet – også ministrene – blev valgt af Folkekammeret for en 5-årig periode. Præsidiet udgjorde arbejdsorganet mellem de ugentlige møder i Ministerrådet. Disse fandt som regel sted hver onsdag, således at man kunne gennemføre de beslutninger fra Politbüro ZK, der havde fundet sted om tirsdagen. I den centralistiske statsopbygning i DDR var Ministerrådet ydermere underordnet Rådet for Distrikterne og Rådet for By og Landamterne.

Gesetzblatt der Deutschen Demokratischen Republik, der var en form for lovkatalog, blev udgivet af Ministerrådets Büro. Siden 1983 indførte Ministerrådet sit eget elektroniske datalager (ZKDS). Derudover bestod Ministerrådet af et presseorgan, der var med til at formidle regeringens tiltag, og som stod for kontakten med udenlandske journalister. Deres mangeårige leder var Kurt Blecha.

I perioden 1950-53 sad Ministerrådet i den tidligere Preussiske Landdag. Fra 1961 holdt man til i Altes Stadthaus i Klosterstrasse 47. I Haus der Ministerien i Leipziger Strasse tæt ved Berlinmuren havde de økonomiske afdelinger til huse.


Altes Stadthaus var i mange år sæde for Ministerrådet i DDR. Foto: wikipedia


Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.