Anne Frank Huis
Det sted, hvor den jødiske pige Anne Frank og hendes familie boede fra 1. december 1940 og frem til 4. august 1944. De levede skjult i den bageste del af komplekset Achterhuis fra 6. juli 1942, til de blev arresteret 4. august 1944. Derpå blev de sendt til KZ-lejre i det tyske og polske.
Det var i baghuset at Anne Frank og hendes familie holdt sig skjult i næsten 2 år
Anne Franks Dagbog beskriver livet i det skjulte. Dagbogen udkom efter krigen, da hendes fader fandt den, og som var det eneste overlevende familiemedlem. Bogen blev en af de mest læste efter 2. verdenskrig i det hele taget.
Huset har siden 1960 været museum for såvel Anne Franks liv, samt haft et generelt fokus på undertrykkelse og forfølgelse i hele verden. Det har cirka 1 mio. besøgende årligt.
Oprindelig blev huset opført i 1635 af Dirk van Delft. Kanalfronten stammer fra en restaurering i 1740. Det har fungeret som lager i løbet af det 19. årh. I 1930´erne overtog en producent af Pianoruller stedet. 1 .december 1940 flyttede Anne Franks far Otto Frank ind i huset. Han havde hidtil haft kontor for virksomhederne Opekta og Pectacon – der importerede krydderier og geleer – på en adresse i den inderste kanal Singel.
Huset er bygget op i tre dele. Den forreste del Voorhuis et 3-etagers lagerhus, der vender ud mod Prinsengracht. Her blev varerne modtaget, derefter fulgte en baggård, henover var der gange, der førte til baghuset, Achterhuis, hvor Otto Franks kontor befandt sig, hvilket ikke kunneses hverken fra gaden eller fra nabohusene. Bag ved Achterhuis var der en lille have, hvorfra Anne elskede at kigge på naboernes kastanjetræ, det såkaldte Anne Frankboom. Det var i Achterhuis, at Anne Frank skjulte sig sammen med sin søster, sine forældre samt 4 andre jødiske borgere i over 2 år på kun 46 m2. 4. august 1944 blev Anne Frank og de øvrige jøder i huset arresteret efter at være blevet afsløret af ukendte angivere.
Husets inventar blev efterfølgende rømmet, og møblerne sendt til udbombede familier i det tyske. Otto Franks to ansatte, Miep Gies og Bep Voskuilj, der havde hjulpet familien, fik af hollandsk politi hjælp til at returnere til huset for at sikre nogle personlige ejendele, og her fandt de bl.a. Anne Franks dagbog. Da Annes fader, Otto Frank, som eneste overlevende returnerede til Amsterdam efter krigen, fik han overdraget datterens dagbog. Denne blev udgivet på hollandsk i 1947 under navnet Het Achterhuis, den hollandske betegnelse i baghuset. Snart blev den oversat til andre sprog: på dansk som Anne Franks dagbog, og i alt på 60 forskellige sprog. I 1959 blev den filmatiseret i en amerikansk produktion. Holocaustbenægtere har hævdet, at dagbogen skulle være fabrikeret, hvilket i 1980´erne førte til, at originaludgaven blev underlagt en videnskabelig undersøgelse, der bekræftede, at den var skrevet i perioden under 2. verdenskrig af den samme forfatter hele vejen igennem. I 2010 udgav man hidtil udeladte passager, hvor Anne beskriver sine seksuelle længsler og kommer med lidet flatterende beskrivelser af sin moder. Det førte til, at man i den amerikanske delstat Virginia censurerede bogen, hvilket har gjort, at den siden er udkommet i 2 versioner.
Anne Franks dagbog er en af de mest læste bøger i det 20. årh. I årene lige efter 2. verdenskrig blev huset opsøgt af mange, der havde læst bogen, og de blev frivilligt fulgt rundt af folk, der havde hjulpet Frank-familien med at skjule sig. I 1955 krævede firmaet, der ejede grunden, imidlertid retten til at rive huset ned for at gøre plads til at bygge en fabrik. Der blev iværksat en større kampagne mod at rive huset ned, som blev ledet af avisern Het Vrije Volk. Et stort antal demonstrerende mødte op 23. november 1955 og forhindrede nedrivningsarbejderne i at udføre deres arbejde. Et større indsamlingsarbejde førte imidlertid til, at en fond kunne købe huset og dets nabohus.
I 1960 åbnede det som museum. I 1999
blev en modernisering af museet færdiggjort, således at de over 1 mio. besøgende fik stillet bedre udstillingslokaler til rådighed. I 1998 gav fonden bag Anne Franks Hus tilladelse til, at man i Berlin åbnede et forsknings- og oplysningscenter ved navn Anne-Frank-Zentrum, der ligger i Rosenthaler Strasse i den tyske hovedstad.
