Arno (flod)
241 kilometer lang flod i Toscana, der efter Tiberen er den næstlængste flod i det centrale Italien.
Den udspringer i Monte Falterona i Appeninerne nordøst for Firenze, hvorpå den løber i sydlig retning, inden den tæt på Arezzo tager en lille krølle i vestlig retning for igen at sætte kurs nordpå mod Firenze. Øst for Firenze slår den et klart knæk i vestlig retning, som er den retning, hvori den gemmeløber Firenze, videre under de berømte broer Pontevecchio og Ponte Santa Trinita, derefter igennem Empoli, Pisa og ud i det Tyrrhenske Hav ved Marina di Pisa. Fra udspring til udmunding udgør den en niveauforskel på 1385 meter.
Floden Arnos løb igennem Toscana. Kilde: Wikipedia
Dens primære bifloder er Sieve, Bisenzio, Ombrone, Era, Elsa, Pesa og Pescia samt den vigtige kanal Canal Maestro della Chiana, der forbinder Arno med Tiberen via floden Chiani. De vigtigste dale, som Arno skaber, er de tre dale Valdarno og Val di Chiana.
Floden har været afgørende for magt og handel i Toscana. I årene 900-1300 var Pisas placering ved Arnos udmunding afgørende for dens status som en af Europas stærkeste sømagter. Det var lige så afgørende for byens fald fra magtens tinder, da Pisa fik frataget muligheden for at genopstige som stormagt, da Toscana udgravede en kanal, der udmundede cirka 15 kilometer syd for byen, hvilket førte til grundlæggelsen af Livorno, der siden var Toscanas stærkeste havneby og de florentinske Mediciers adgang til havet.
Floden har ofte været gået over sine bredder, specielt hvor bifloden Sieve udmunder øst for Firenze. Her kan gennemstrømningen variere mellem 0,56 m3/s og 3.540 m3/s. Floden udviser det særlige forhold, at den er i stand til at skifte fra næsten udtørret og til oversvømmelse på få timer. I Firenze slikker man stadig sårene efter den store oversvømmelse 4. november 1966, hvor der gik et utal af kunstværker tabt.
