Aula Leopoldina
Er den barokke aula på universitetet i Wroclaw, Schlesiens Hovedstad. Den blev opført i årene 1728-32 til ære for universitetets grundlægger Leopold I. Habsburg.

Aulaen kan minde lidt om et kirkerum, de allegoriske figurer og i særdeleshed de udsmykkede lofter er særligt imponerende. Foto fra wikipedia
Aulaens historie
Aulaen blev som nævnt bygget i årene 1728-32 til ære for den tysk-romerske kejser Leopold I. Habsburg. Det er polens største baroksal og en af de største af slagsen i Europa.
Bag salens udformning stod Christoph Tausch. Stukdekorationerne blev skabt af billedhuggeren Franz Joseph Mangoldt, og loftmalerierne blev udført af Johann Christoph Handke. Træskulpturerne blev skabt af Krzysztof Hollandt.
Aulaen forblev uskadt under de mange ødelæggelser, Breslau (Wroclaw) ellers oplevede. Trods dette blev aulaen kun særdeles sjældent benyttet frem til 1990´erne. I slutningen af 1990´erne blev det besluttet at restaurere den. En stor del af pengene til saneringen kom fra officielle midler i det tyske, bl.a. donerede forbundspræsident Johannes Rau større summer. Den 17. november 2001 blev aulaen genindviet med en klassisk koncert af det tysk-polske orkester Wroclaw Kammerorkester.
Aulaen er i dag en del af Universitetsmuseet, og der afholdes officielle ceremonier såsom immatrikulation her. Der er en fremragende akustik i aulaen, der gør, at den ofte benyttes til koncerter. I 2008 fejrede Corps Borussia Breslau zu Köln und Aachen sin 189. års stiftelsesfest i 1817, hvor de efter napoleonskrigene ville fremme den tyske samling.

Podiet i aulaen. Statuen er Leopold 1. Foto fra wikipedia
Udsmykning og arkitektur
Salen er bygget med en trapezformet struktur med podium i vestsiden, en musikempore, der ligger direkte overfor indgangen samt auditoriet.
Skulpturerne ved podiet priser kejserens fortjenester i forhold til universitetet. Leopold I. gjaldt som skytsherre for videnskab og kunst, og derfor flankeres han af allegoriske figurer for “Flittighed” (Industria) og “Kloghed” (Consileo), mens man ser yderligere to allegoriske figurer “Dårskab” og “Disharmoni” styrte i dybet. På den ydre væg befinder der sig yderligere to figurer: En af Joseph I., der efterfulgte Leopold I. og dermed også var skytsherre over universitetet samt en af Karl IV., der officielt gjorde Schlesien del af det Hellige-Tysk-Romerske Rige og dermed lagde fundamentet for Breslau som habsburgisk.
Malerierne i den midterste del af salen viser forherligelser af Guds visom – kilden til al viden – og personificering af den daværende forståelse af kunst og videnskab. I vinduesnicherne ser man bevarede skulpturer, der viser betydningsfulde videnskabsfolk og kunstnere, men også kirkelige såvel som verdslige hædersmænd.
På væggene hænger der 16 portrætter af Jesuitterordenens Order of Merit, der var aktiv i byggeriet af universitetet. 8 af disse portrætter blev i 1997 stjålet, hvoraf kun 1 efterfølgende er returneret. De resterende 7 portrætter er erstattet af kopier.
Særligt fremragende kunsthåndværk finder man i det dekorative indgangsområde, som fører ind i hallen. Indgangen tematiserer musikken som kunstområde, og derudover har den tidstypiske fresker med allegorier som Silesa (Schlesien), der sidder på tronen omgivet af Viadrus (Oder) og Wratislaw (Wroclaw). Gulvet i hele aulaen er belagt med marmorplader.

Aula Leopoldinas fantastiske smukke loftsfresker. Foto fra wikipedia
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Man kan besøge Wroclaws imponerende universitet, der startede som jesuitterskole tilbage i 1702 og oplevede en prægtig udsmykning i løbet af 1700-tallet. Den mest fantastiske del af universitetet er Aula Leopoldina, der er en hyldest til grundlæggeren af universitetet kejser Leopold I. Habsburg. I salen foregår immatrikulationer, og her findes prægtige allegoriske figurer samt loftsmalerier. Man kan opnå adgang med en samlebillet til hele universitetet, hvor man forøvrigt kan se det Matematiske Tårn, Oratorium Marianum og Universitetsmuseet, hvor man på sidstnævnte får historien tilbage til 1506, hvortil forgængeruniversitetet i Frankfurt an der Oder kan føre sin historie tilbage. Det blev sammenlagt i 1811 med Breslau.
Pingback: Wroclaw / Breslau | Historiskerejser.dk