Bebelplatz
Pladsen blev anlagt i årene 1741-43. Den er ment som centrum i Frederik den Stores smukke Forum Fredericianum beliggende med Statsoperaen, Sankt-Hedwigs Kathedrale, Opern-Carree, Altes Palais og Alte Bibliothek rundt om sig.
Pladsen har lydt navnene Opernplatz (1743-1910) og Kaiser-Franz-Josefs-Platz(1910-47), inden den fra 1947 blev opkaldt efter en af de ledende skikkelser i det tyske socialdemokratis tidlige del af den tyske socialdemokratiske bevægelse, August Bebel.
Pladsen blev brugt til et af de mest iøjnefaldende propagandafremtog på dagen for Hitlers indsættelse i Rigskanslerstolen. På pladsen skulle alle systemfjendtlige bøger brændes. Det gjaldt skrifter af Karl Marx, Sigmund Freud, Erich Kästner, Kurt Tucholsky og Heinrich Mann. Denne bogafbrænding var af største propagandamæssige betydning, idet Berlin med dens frie humboldtske tradition for mange stod som det liberale modstykke til den totalitære nazistiske ideologi. Det var netop foran Humboldtuniversitetets bibliotek, at bogbrændingerne foregik.
I dag finder man et mindesmærke i form af en gennemsigtig plade, hvor man ser ned i de tomme hylders bibliotek. Kunstværket er lavet af den israelske kunstner Micha Ullman. På pladsen kan man se et citat af Heinrich Heine fra 1820, der profetisk siger: Das war ein Vorspiel nur. Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man am Ende auch Menschen.
Siden 2004 har der eksisteret en underjordisk parkeringsplads med direkte indgang til operaen.