Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Berg Slot

Slottet i Berg ved Starnberger See i Bayern hedder på tysk Schloss Berg. Slottet var Ludwig II. af Bayerns primære opholdssted i sine år som konge. Han tilbragte også sine sidste dage her inden sin mystiske druknedød på søen 13. juni 1886. Slottet opførtes 1676, hvor det var i familien Wittelsbachs besiddelse.


Slottet ligger smukt ud til Starnberger See. Foto: wikipedia

Slottets historie

Slottet opstod på et grundstykke, som Kurfyrste Ferdinand Maria i 1676 overtog fra familien Horwarth. Slottets storhedstid var under Kurfyrsterne Max Emanuel (1679-1726) og Karl Albrecht (1726-45), hvor der ofte fandt store fester og fornemme jagttræf sted.

I årene 1849-51 lod Kong Maximillian II. slottet ombygge i stor stil under ledelse af arkitekten Eduard Riedel. Han opkøbte mere jord til slottet og lod fire tårne og brystværn tilføje i neogotisk stil. Siden tilføjede Kong Ludwig II. det højeste af alle tårnene – Nordtårnet, som han kaldte “Isolde”. I 183 anlagde Maximillian II. en egen lille havn.

Ludwig brugte slottet som sommerresidens. Hvert år drog han den 11. maj til slottet og førte herfra sine regeringsanliggender. Man indrettede endda en telegrafisk ledning fra Berg direkte til München. Kongen brugte en stor del af sit liv på slottet. Her udtænkte han sine store byggeplaner og modtog gæster såsom komponisten Richard Wagner.


Slottet set fra Starnberger See. Foto: wikipedia

I år 1868 kom den russiske Kejserinde Tsarina Maria Alexandrowna på besøg på slottet efter en invitation fra Kong Ludwig, som overlod hende slottet under hendes besøg, hvor han forinden havde ladet det prægtigt udsmykke. Slottet var indtil da – sammenlignet med Ludwigs normale forhold – forholdsvis dårligt istandholdt.

I slotsparken havde hans forgængere først haft en fransk havestil, som de havde omdannet til en engelsk have, men Ludwig lod opføre en maurisk kiosk, som Franz von Seitz oprindelig havde kreeret til vinterhaven på taget af Residensen i München. I 1876 lod Ludwig opføre et lille kapel.

Den 12. juni 1886 blev Ludwig II. bragt til slottet i forlængelse af, at han var blevet afsat som konge af Bayern. Efter en spadseretur med lægen professor Bernhard von Gudden vendte ingen af de to levende tilbage. Dødsårsagen forbliver til den dag i dag et mysterium. Ifølge de officielle versioner druknede han den 13. juni 1886 i Starnberger See ikke langt fra slottet, hvor man i dag finder et votivkapel og et trækors ud for det sted, hvor han skulle være druknet.


Schloss Berg 1886 – her ses den gotiske stilart stadig tydeligt. Det år som Ludwig II. skulle være druknet. Foto: wikipedia

Efter kongens død blev slottet brugt til museum og i 1939 blev det gjort til mindesmærke, da det ikke havde ændret udseende siden Ludwig II.´s død og var det tætteste, den kult-agtige konge havde haft som egentlig fast residens. Siden 1923 tilhørte det en fond, hvor Fristaten Bayern og familien Wittelsbach skulle deles om ansvaret.

I umiddelbar forlængelse af Anden Verdenskrig blev slottet brugt af det amerikanske militær. Krigsrelaterede skader på slottet under verdenskrigen – i særlig grad hjørnetårnene – blev i perioden 1949-51 fjernet – og slottet grundlæggende restaureret, da særligt det indre var blevet vandskadet af amerikanerne. Vandet havde ødelagt så meget, at man decideret overvejede at rive slottet ned. Ved restaureringen blev slottet ført tilbage til dets udseende før de neogotiske tilføjelser, hvilket i dag ikke efterlader meget fra tiden under Ludwig II.

Slotskapellet har ikke ændret sig. Slottet blev efter restaureringen brugt af Hertug Albrecht von Bayern som hovedsæde indtil hans død i 1996 og siden af hans søn Franz von Bayern som sommerresidens. Det kan ikke besigtiges af offentligheden.


Maleri af Anton Zwengauer. Schloss Berg om vinteren. Maleri: wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.