Berlinale
Filmfestivalen i Berlin er en af de vigtigste af sin slags og i besøgsantal den største i verden.
Det var den amerikanske filmregissør Oscar Martay, der var ansat ved de amerikanske myndigheder, som startede den første filmfestival i sommeren 1951 under mottoet: Schaufenster der freien Welt. I Østberlin etablerede man et modsvar til filmfestivalen i form af Festival des Volksdemokratischen Republik, der fandt sted en uge efter den vestlige.
I de første år var festivalen centreret om Titania-Palast i Steglitz og Zoo-Palast ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche. Priserne i de forskellige kategorier er henholdsvis Guld-, og Sølvbjørne. I 1956 blev festivalen kategoriseret som en A-festival på linje med Cannes, Venedig og Locarno, hvilket gjorde den til en glamourfestival for glade vækstår med priser til folk som Sophia Loren, Henry Fonda og Rita Hayworth.
Fra starten af 1970´erne blev festivalen ramme om de samfundsmæssige spændinger og ændringer, hvor Michael Verhoevens anti-vietnamsfilm O.K. fra 1970 bevirkede, at denne festival endte i skandale uden prisuddelinger. I 1975 så man for første gang en sovjetisk film blive vist, hvilket var en følge af Willy Brandts østpolitik.
I 1978 ændrede man datoen for festivalen fra juni til februar, hvilket har gjort, at den i højere grad er blevet en eksperimenterende festival fremfor en stjernefestival. Siden år 2000 har festivalens primære forevisningssal været Theater am Potsdamer Platz, der under festivalen lyder Berlinale-Palast.
