Berliner Bauakademie
Arkitektskolen blev stiftet i 1799 af den preussiske konge Friedrich III med det formål at uddanne arkitekter, der kunne udvikle og forvalte den store arkitektoniske arv, som fandtes i det preussiske rige.
Til at starte med havde skolen til huse flere forskellige steder i Berlin. Først i årene 1831-36 opførte Karl Friedrich Schinkel den røde terrakottafriserede bygning. Den berømte arkitekt boede her selv efterfølgende, hvorfra han virkede som lærer. Fra 1844-73 fandtes der sågar et museum over den store arkitekt.
Efter 1873 blev bygningen brugt til bl.a. meteorologisk institut, udlandsstudier og under nazisterne til uddannelse for SS. I februar 1945 udbrændte den grundet et allieret luftbombardement. I 1951 var bygningen blev genopbygget og igen taget i brug som arkitektskole.
I 1962 kom den dog i vejen for den østtyske plan om at opføre et modernistisk udenrigsministerium. Dette blev imidlertid nedrevet i 1995, hvorefter en forening for genopbygningen af arkitektskolen opstod.
Siden 2004 har et originaltro hjørne af bygninge, været at finde i sammenhæng med en attrap af den oprindelige bygning. I 2007 blev den oprindelige Schinkelplatz foran bygningen genanlagt med statue af arkitekten. Intentionen er stadig at genopføre arkitektskolen, men den praktiske planlægning ligger pr. december 2013 stadig hen i det uvisse.