Boleslav I (935-72) – Bøhmisk fyrste af slægten premyslid
Boleslav blev født i 915 som næstældste søn af premyslidefyrsten Vratislav I og Drahomira von Stodor. Han regerede som fyrste af Bøhmen 935-972. Hans regeringstid var med til at styrke Bøhmen territorielt, handelsmæssigt og som et kristent område. Han er imidlertid mest kendt for at have stået bag drabet på sin bror – den hellige Vaclav. Det var dette drab, der bragte ham selv til magten. Boleslav fik imidlertid sin bror helgenkåret og brugte dette til at gøre Prag til bispedømme i 973.
Boleslavs motiv for at dræbe Vaclav var, at Bøhmen i broderens regeringstid havde erklæret den frankiske konge overhøjhed. Dette var Boleslav modstander af. Boleslavs første år som bøhmisk fyrste var præget af kampe med den frankiske konge Otto I, idet denne forsøgte at indlemme Bøhmen i det frankiske rige. I årene 936-50 lå Otto I og Boleslav i tæt kamp. Det endte med, at Boleslav i 950 måtte acceptere Frankernes overhøjhed. I 955 støttede Bøhmens hære Frankerriget i slaget ved Lechfeld, der endegyldigt satte en stopper for magyarernes/ungarernes ekspansion i Europa. Boleslav havde fordel af unionen med frankerne, da de støttede ham til fordel for andre slaviske stammer i Bøhmen.
Boleslav søgte at udvide Bøhmens territorium. Imidlertid stødte han ind i den udfordring, at området var meget tyndt befolket med omkring en halv million indbyggere, og det derfor var svært at opbygge en hær. Boleslav styrkede kraftigt premyslidernes magt i området via en brutal fremfærd mod mulige fjender – de blev ganske simpelt likvideret. Vigtigst var, at han sikrede sig hegemoni over Krakow i Polen samt endegyldigt sikrede, at Fyrstedømmet Prag blev det magtmæssige centrum i området. Magten over Krakow og det sydlige Polen kom i stand ved, at han i 964 bortgiftede sin datter Dubrowka til den polske fyrste Mieszko I, hvilket i øvrigt var med til at bringe kristendommen til Polen og styrke Mieszko til, at denne i 985 kunne samle det første polske kongerige i Krakow.
Prag blev i Boleslavs regeringstid til centrum for den europæiske slavehandel. Slaverne var primært slaviske hedninge, der blev fanget i forbindelse med togter ind i de hedenske områder. Prag lå på en af datidens vigtigste slavehandelsveje, der gik fra det arabiske Spanien igennem fransk og tysk territorium og videre til Kiev. Mere end 1000 kilometer af denne vej forløb igennem Premyslidernes territorium, hvor de mange borge beskyttede de handlende fra røvere. I 955 prægede man i Prag en denar, der grundet de arabiske handelsmænd var en udbredt møntfod.
Boleslav overgik til kristendommen undervejs i sin regeringsperiode, om end det må formodes at have været af politiske snarere end religiøse grunde. Forbundet med det frankiske rige har formodentlig spillet en ret stor rolle i den henseende. I 960´erne var han kraftigt medvirkende til at udbrede kulten omkring sin broder Vaclav som helgen, hvilket må anses som skæbnens ironi, når det nu var Boleslav, der fik Vaclav myrdet. Det lykkedes i 970 at få Vaclav helgenkåret, og en af Boleslavs sidste handlinger er i 972 var at få afsluttet de forhandlinger, der gjorde Prag til bispedømme i 973. Dette oplevede Boleslav dog ikke. Han døde i 972.
