Bundesstrasse 170
Bundesstrasse 170 – B170 – er en tysk landevej i Sachsen. Den begynder i Dresden, hvor den krydser B6 og B97 og motorvej A4 ved motorvejsafkørslen Dresden-Hellerau og slutter ved Zinnwald-Georgenfeld på grænsen til Tjekkiet. På den 50 kilometer lange strækning, der er mellem centrum af Dresden og til den tysk-tjekkiske grænse ved Zinnwald i det østlige Erzgebirge, er der en højdeforskel på omkring 700 meter. Vejen er overvejende en-sporet i hver sin kørselsretning, og på enkelte dele er den tosporet. De fleste steder føres vejen igennem byerne,og det er sjældent, at det har været muligt at lave omfartsveje. De stejleste strækninger ved Possendorf og mellem Waldbärenburg og Altenberg er ofte svære at køre på om vinteren.
Vejens historie
Den kongelig-saksiske statsvej fra Dresden over Dippoldiswalde og Altenberg (Erzgebirge) til Teplitz-Schønau i Bøhmen blev bygget i årene 1842-46 og erstattede den gamle Dresden-Teplitz Postvej over Pirna og Berggiesshübel som passagen over Erzgebirge. Indtil 1882 blev denne vej regelmæssigt brugt at postkuskene. Efter åbningen af Weisseritztalbahn, der siden 1 .november 1882 havde ført fra Hainsberg over Dippoldiswalde til Schmiedeberg, indstillede man alle postkuske til og fra Dippoldiswalde.
Fra 1. april 1919 startede en buslinje fra Dresden over Bannewitz og Possendorf til Dippoldiswalde, hvor strækningen Dresden til Possendorf blev væsentligt oftere brugt. I sommeren 1925 begyndte der også at køre en bus på strækningen Kipsdorf, Altenberg og Zinnwald.
I 1932 blev hele strækningen Dresden-Teplitz nummeret som Reichsstrasse 96 for siden at få betegnelsen 170. I perioden mellem 1938/39 og frem til 1945 var vejen langt længere og rakte fra Teplitz til Theresienstadt til Prag og videre til Benesov, Tabor, Sobeslav, Trebon (Wittingau), Schrems, Horn (Niederösterreich) og Stockerau. I DDR havde den navnet Fernverkehrstrasse 170 samt Europastrasse 55, som førte trafik i retning af Tjekkoslovakiet og Ungarn.
Fra og med 1989 blev trafikgennemgangen – i særdeleshed lastbiltrafikken – mangedoblet over grænseovergangen Zinnwald/Cinovec. For at aflaste trafikken i det østlige Erzgebirge åbnede man en særlig rute for godstransport i 1994. Fra den 25. september 1994 til den 19. juni 2004 forbandt den “rullende landevej” Bahnhof Dresden-Friedrichstadt med banegården i Lovosice i Tjekkiet, således at man kunne aflaste trafikken langs Elben og i de bøhmiske bjerge. Dagligt kørte mere end 10 tog af sted.
I 2001 åbnede grænseovergangen Altenberg/Cinovec for at aflaste byen Zinnwald-Georgenfeld for trafik. Det førte blandt andet til, at B 170 blev ført under byen.
Oversvømmelserne i august 2002 forårsagede store skader på landevejen på strækningen mellem Dippoldiswalde og Altenberg, således at den i flere måneder efterfølgende ikke var farbar. Man diskuterede dengang at forlægge B170 til Weisseritztal.
Siden 22. december 2004 har B170 krydset motorvej A17 ved afkørsel Dresden-Südvorstadt. Grundet motorvejsbyggeriet blev B170 udbygget til fire spor i perioden 2002-05 indtil Bannewitz. Belastningen fra lastbilstrafikken på strækningen var stærkt stigende i disse år, og borgerinitiativer og en spærring for lastbilstrafik var flere gange på tale. I år 2000 kørte der dagligt 470 lastbiler igennem Schmiedeberg, i 2004 var det 3.248 pr. dag. Siden åbningen af A17 den 21. december 2006 har B170 været lukket for køretøjer over 7,5 tons fra grænsen til Possendorf.
Fremtidige planer
B170´s forløb i selve byen Dresden er planlagt til at få et andet forløb. Den ny rute vil være fra A4 – Washingtonstrasse – Flügelwegbrücke – Emerich-Ambros-Ufer – Löbtauer Brücke – Nossener Brücke – Nürnberger Strasse – Fritz-Foerster-Platz. Derefter skal byområdet ombygges – særligt omkring Grosse Meissner Strasse og ved Neustädter Markt ved Goldener Reiter.
Pingback: Dresden Hauptbahnhof | Historiskerejser.dk
Pingback: Wiener Platz (Dresden) | Historiskerejser.dk