Crumlin Road Gaol
Fængsel, der ligger i det katolske kvarter Ardoyne, som grænser op til det protestantiske område Shankill Road.
Fængslet er kendt for at have været det længst fungerende viktorianske fængsel i brug. Det lukkede først ned i 1996. Det blev skabt af sir Charles Lanyon i årene 1843-45 og var ved dets åbning blandt de mest moderne i sin tid. De første fanger blev tvunget til at gå fra Carrickfergus i kæder.
Frem til 1961 blev der foretaget henrettelser i fængslet. De sidste tredive år, det var i funktion, sad der masser af fanger, som havde været aktive i forbindelse med de sekteriske kampe. Adskillige fængselsbetjente er blevet dræbt efterfølgende af folk fra begge sider. Blandt de mest kendte, der har siddet i fængslet, er den irske poet Brendan Behan, Gerry Adams far, Ian Paisley og Eamon de Valera.
Endelig dannede fængslet kulisse til filmen Shawshank Redemption fra 2001 med Tim Robbins og Morgan Freeman. Filmen er på diverse internetsider vurderet til at være den bedste film overhovedet i filmhistorien. Overfor fængslet ligger domshuset, der blev bygget i viktoriansk stil i 1850. I dag bruges bygningerne til konference og til turistrundture.
Pingback: Belfast A-Z | Historiskerejser.dk