Dresdens Årstal
Det kan være godt at se årstal i sammenhæng, da det kan give et andet perspektiv, der er mere oversigtsorienteret.
1206 Dresdens grundlæggelse, da den første gang nævnes skriftligt
1491 Delingen i Leipzig. Sachsen deles mellem de to brødre Ernst og Albert, hvorpå det store område bliver til to mindre.
1542 Reformationen indføres i det Albertinske Sachsen med Dresden som hovedby.
1697 August den Stærke kåres som konge af Polen mod at fralægge sig sin protestantiske tro og i stedet overgå til katolicismen
1709-10 Zwinger opføres som August den Stærkes eksempel på storslået barok pragt.
1710 Porcelænsproduktionen påbegyndes i Meissen
1733 August den Stærke dør, og hans søn Friedrich August bliver konge af Polen
1743 Frauenkirche står færdig
1756-63 Syvårskrigen betyder preussisk besættelse og bombardement af Dresden
1763 Kurfyrsterne af Sachsen mister deres status som konger af Polen og ydermere et stort terræn til Preussen
1791 Sachsen går i forbund med Napoleon
1813 I Völkerschlacht ved Leipzig står Sachsen som stort set eneste magt på den tabende Napoleons side
1814 De Brühlske Terrasser bliver sløjfet som fæstning
1815 Sachsen bliver et kongerige efter afslutningen på Napoleonskrigene
1828 Semperoperaen indvies
1839 Tysklands første fjernbane bliver indviet mellem Dresden og Leipzig
1848 Revolution i Dresden, hvor blandt andet Richard Wagner og Gottfried Semper stiller sig på de demonstrerendes side.
1866 Kongeriget Sachsen deltager i den Preussisk-Østrigske krig på preussisk side
1870/71 Dresden får vedvarende status af selvstændigt kongerige indenfor kejserriget Tyskland
1877 Tysklands største kasernekompleks, Albertstadt, grundlægges i Dresden
1918 Den sidste Wettiner kong Friedrich August III abdicerer, og Fristaten Sachsen dannes
1933 Nationalsocialisterne kommer til magten med generel stor støtte i Dresden og omegn
1945 13.-14. februar bombes det centrale Dresden sønderlemmende. Omkring 30.000 døde og et kulturelt tab uden sidestykke. Læs om bombardementet af Dresden.
1945 Dresden bliver hovedstad i DDR-området Bezirk Dresden
1989 Der foregår flere afgørende demonstrationer i Dresden op mod murens fald. 4.-5. oktober demonstrationer ved hovedbanen mod de specialtog, der skal fragte udviste DDR-borgere igennem byen. 8. oktober: Under en demonstration kommer det til samtaler mellem demonstranter og politi fra DDR, der den efterfølgende dag bliver til samtale med politikere.
2002 16.-17. august står Elben næsten 9 meter over sine bredder med massive ødelæggelser til følge
2004 Elbdalen opnår UNESCO-status
2005 Frauenkirche genindvies som nøjagtig genopbygget
2006 Dresden fejrer sit 800 årsjubilæum
2009 UNESCO fratager Elbdalen denne status, idet opførelsen af broen Waldschlösschenbrücke bevirker, at området ikke længere lever op til UNESCO´s krav
2013 Dresden oversvømmes igen med næsten lige så høj vandstand, men man undgår ødelæggelserne, da man har lært at lede vandet andre steder hen