Dyrkelsen af Vaclav
Vaclavs dødsår er forbundet med tvivl. Nogle peger på 929 og andre på 935. Imidlertid er begge variationer enige om at pege på, at dødsdatoen var mandag 28. september. Der opstod få år efter Vaclavs død de første meget velholdte nedskrevne legender om hans liv og levned. Det er de tidligste nedskrevne kronikker overhovedet over det bøhmiske område. De to ældste skrifter er ældre end 973, hvor Prags bispedømme blev grundlagt. Den mest udbredte af myterne var kristenlegenden, der blev nedskrevet af Gumpold i Mantova lige efter årtusindskiftet, og som fortalte om både Kyrillos, Methodios, Ludmilla og i særdeleshed om Vaclavs betydning. Her fortælles legenderne om, at Vaclav frikøbte slaver, reddede folk fra fangekældre, nedpillede galger, skabte oblater og kirker samt levede som en munk. Disse helt tidlige myter og beskrivelser var siden med til at danne baggrund for yderligere myter.
Statuen af Vaclav på Wenzelspladsen i Prag. Foto. www.prague.fm
De første motiver af Vaclav opstod allerede lige efter årtusindskiftet, og senere i dette århundrede fandt man Vaclav på mønter og segl. De middelalderlige ikonografiske fremstillinger af Vaclav er over grundtypen krigeren og fyrsten enten stående eller tronende. De tidligste motiver var ofte kendetegnet ved, at han havde en martyrkrone, siden en hertugkrone og kun meget sjældent en kongekrone. Derudover så man et sværd, en lanse og et segl. I det 14. århundrede var en meget typisk fremstilling af Vaclav en fuld rustning, jakke og fyrstekrone, i højre hånd en lanse med kohorte og på højre skulder et sværd med Vaclavs ørn.
Dyrkelsen af Vaclav var ganske central i styrkelsen af kristendommen i den yderst begrænsede kristendom, der fandtes i Bøhmen ved Vaclavs død i 935. Allerede i 960´erne lod hans broder Boleslav Vaclavs relikvier overføre til Prags Vituskatedral, hvilket styrkede muligheden for, at Prag kunne opnå et selvstændigt bispedømme. Dette skete i 973. I 970 havde Vaclav i Regensburg, der var et af de vigtige kristne centre, fået sin egen helgendag. Vaclavs liv blev på denne tid skildret som en munks fredelige liv. I det 11 .århundrede blev Vaclav fremstillet i fuld rustning og som en krigsherre, der kunne beskytte det truede land, i det 12. århundrede som en samlende figur for det samlede Bøhmen, og i det 13. århundrede eroderede Premyslidernes magtbase til fordel for mange adelsfamilier, hvilket betød, at Vaclav blev fremstillet som ridder. I dette århundrede blev navnet ydermere det foretrukne navn i Bøhmen for førstearvinger. Kroningsjuvelerne, Vaclav-kapellet og manuskripter med Vaclav stammer fra det 13. århundrede.
I de husittiske krige i det 15. årh. blev Vaclav brugt af begge sider, kun Taboritterne afviste enhver helgenkult. Kulten om Vaclav havde dog ingen genklang under protestantismen, så med udbredelsen af denne fra midten af det 16. århundrede frem til slaget ved Det Hvide Bjerg i 1620, oplevede kulten sin første tilbagegang. Efter denne sejr for katolicismen i Bøhmen, blev Vaclavkulten stærkt udbredt og i særdeleshed forbundet med det nationale. En legende i stil med Holger Danske om en vågnende Vaclav med sin rytterhær, der i nødens stund kommer og redder den tjekkiske nation fra dens blunden ved bjerget Blanik, blev skrevet af Vaclav Matej Kramerius. I det store revolutionsår 1848 omdøbte man det store hestemarked i Prag-Nove Mesto til Vaclavs Plads (Wenzelspladsen). Siden 1912 har Josef Vaclav Myslbeks enorme statue af Vaclav domineret pladsen.
I 1929 fejrede den unge tjekkoslovakiske stat 1000-året for Vaclavs død i 929, hvilket var en stor mulighed for den ny stat til at promovere sig. Blandt andet færdiggjorde man Vituskatedralen, der fik sine to tårne. I årene under den tyske besættelse brugte begge parter igen Vaclav, og nazisterne indførte Vaclavørnen til særligt villige samarbejdende. Siden kommunismens fald har det igen været det religiøse, der har været betonet som det vigtigste ved Vaclav. 28. september finder valfart, processioner og gudstjenester sted til ære for ham.
Vaclavs jordiske rester bringes fra Stara Boleslav til Vituskatedralen på Prags Borg 28.september hvert år. Foto: Wikipedia
De jordiske rester fra Vaclav var indledningsvis at finde i Vituskatedralen i Prag. Imidlertid blev dele overført til Bamberg, Halberstadt, Erfurt og Windberg. Hans kranium bliver årligt bragt frem 28. september og bragt til Stara Boleslav på helgendagen. Til kraniet hører hans hjelm, ringbrynje og sværd med skede. Hjelmen og ringbrynjen menes at stamme fra årtusindskiftet, sværdet skulle være færdiggjort under Karl IV. Kun sværdskeden kan være fra det tidlige 10. århundrede. Derudover findes der lædersko, hårskjorter og lanser som påståede Vaclav-genstande. I det 14. århundrede opstod Vaclavkronen, der er en del af de bøhmiske kroningsinsignier, som blev lavet i forbindelse med, at Karl IV blev kronet som bøhmisk konge i 1347. Der findes en legende knyttet til Vaclavkronen, der går på, at enhver, der bærer denne krone og begår en uret indenfor et år, vil dø en grusom død. Denne legende ramte den nazistiske rigsprotektor Reinhard Heydrich, der i 1941 prøvede kronen, og som under et år efter blev dræbt af den tjekkiske modstandsbevægelse. Kronjuvelerne bliver opbevaret i kronkammeret i Vituskatedralen låst inde af 7 nøgler. Kulten om Vaclav er en af de mest udbredte i det tjekkiske sprogrum, der også går udenfor Tjekkiet og i særdeleshed i Tyskland. Den katolske og ortodokse helgendag er 28. september.
