Frederik I. af Danmark
Frederik I. af Danmark eller Frederik I. af Slesvig-Holsten-Gottorp. Han blev født 7.oktober 1471 på Haderslevhus og var den fjerde søn af Kong Christian I. Han døde 10.april 1533 på Gottorp Slot. Han var konge af Danmark fra 13.april 1523 og til sin død, men fra 1481 var han Hertug af Slesvig og Holsten og residerede på slottet i Gottorp ved Slesvig.
Frederik havde som kongeligt valgsprog NIHIL SINE NUMINE – INTET UDEN DEN GUDDOMMELIGE VILJE. Han blev kronet som konge 7.august 1524 i Vor Frue Kirke i København. Han efterfulgte sin nevø Christian II. som konge i 1523 og blev efterfulgt af sin egen søn Christian III. I 1502 blev han i Stendal gift med Anna af Brandenburg-Hohenzollern som døde i 1513 og derpå blev han gift med Sophie af Pommern. Med Anna fik han Christian III. samt Dorothea der blev gift med Albrecht af Preussen. Han fik følgende børn med Sophie af Pommern: Hertug Hans af Slesvig-Holsten-Haderslev; Elisabeth hertuginde af Mecklenburg; Adolf – Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp; Dorothea af Mecklenburg samt Frederik – Fyrstebiskop af Hildesheim. Han ligger begravet i Slesvig Domkirke.
Pingback: Den danske kongerække | Historiskerejser.dk
Pingback: Anna af Brandenburg-Hohenzollern | Historiskerejser.dk