Giant´s Causeway
Kæmpernes landevej er et næsten overnaturligt syn. Omkring 40.000 sammenhængende basaltsøjler, der er blevet dannet ved vulkansk udbrud. Den ligger i County Antrim, 4 kilometer nordøst for Bushmills. Siden 1986 har den været på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
Basaltstenene man bør gå på med udsigt mod “Orgelet”
De fleste af søjlerne er sekskantede, men der kan også findes 4,-5-, 7,- og 8-kantede søjler. De højeste søjler er op til 12 meter. Disse menes dannet, da området ved Antrims nordlige kyster var præget af heftig vulkansk aktivitet for 50-60 millioner år siden. Smeltet lava strømmede igennem kalksprækker og dannede et plateau. Da lavaen nedkølede hurtigt, trak den sig sammen, og den vertikale sammentrækning betød, at den knækkede ud i søjler, som skabte det naturvidunder, der ses.
Irsk Mytologisk Legende: Legenden, der ligger bag navnet Kæmpernes Landevej, går på, at den irske kæmpe, Fionn Mac Cumhaill, ville bekæmpe sit skotske modbillede Benandonner. For at komme over til ham, byggede Fionn en vej. Imidlertid skulle Fionn have fortrudt, og i stedet skulle hans kone Oonagh have lagt ham i en vugge, således at han lignede et lille barn. Benandonner blev utålmodig og gik over broen for at møde Fionn. Da han så den sovende Fionn, blev han grebet af frygt. Devisen hos den skotske kæmpe var, at hvis børnene var så enorme, måtte størrelsen på de voksne være uoverkommelige. Benandonner valgte at flygte tilbage til det skotske, og på sit tilbagetog rev han den resterende del af vejen i stykker af frygt for, at Fionn ville forfølge ham.
En anden fortælling går på, at Fionns hustru havde formet et klippestykke som en bøf og givet den til Benandonner, Derpå havde Fionn fået et almindeligt stykke kød, som han havde spist. Benandonner tog også her flugten, da han selv ikke var i stand til at spise af klippen.
I Skotland findes et lignende naturfænomen på øen Staffa, der kendes som Fingals Cave, og som må have haft indflydelse på fortællingen om en korsvej. Der findes lignende fænomener i Armenien, på Sicilien, flere steder i USA, i Rusland og i Vietnam, og som er med til at forundre de besøgende.
Kæmperne i irsk mytologi menes at være en form for halvguder fra førkristen tid.
Turist Historie: Stedets status som udflugtsmål er af gammel dato. I 1693 nævner Sir Richard Bulkeley stedet i en optegnelse til Trinity College. I 1739 males stedet af Susanne Drury, et maleri der kommer med i Denis Diderots førsteudgave af sin Encyclopédie. I 1887 etableredes Giants Causeway Tramway, der førte fra Portrush til Giants Causeway, og som blev en meget berømt rute.
I år 2000 brændte det hidtidige besøgscenter ned. Det nuværende blev opført i perioden 2000-12 og har været kastebold mellem offentlige og private interesser. Det er dog blevet således, at man ikke er tvunget til at købe sig adgang til besøgscenteret, da dette var årsag til massiv offentlig kritik. De mest kendte stenstrukturer er Orgelet, Amfiteateret, Skorstenen, Kæmpens sko, Kæmpens Harpe og Kæmpens mund.
Nogle af de fugle, man ser i området, er Mallemuk, Stormsvale, Skarv, Topskarv, Rødben, Tejst og Alk.
Anders´ Rejsetips:
1) Jeg ville med sikkerhed sørge for at komme ned til basaltstenene. De er den egentlige attraktion, som man må opleve og alt efter mobilitet, sidde, gå, hoppe og kravle rundt på. For at komme derned kan man gøre 2 ting: man kan tage en shuttlebus. Det koster 1 pund, og de kommer med 5-10 minutters mellemrum. Eller man kan gå. Der er cirka 1 kilometer, og det tager ned ad bakke cirka 15 minutter. Fra parkeringspladsen finder man både shuttlebus og gangsti ved at gå lige forbi besøgscenteret igennem en port.
2) Der, hvor Shuttlebussen stopper, er også det sted , hvor det er det mest ideelle at kravle på stenene. Så kan man enten vælge at tage sti eller bus tilbage, eller man kan gå videre. Her er der også to muligheder, der dog kan kombineres. Man kan gå forbi “Orgelet” og rundt om stævnen på klippen og se mod “Amfiteateret”. Eller/og man kan vælge at tage den sti, der lige før “orgelet” fører opad. Heroppe fås en glimrende udsigt ud over hele sceneriet. Der er garanti for svedperler, men også et fantastisk smukt syn. På et lille fremskudt plateau ligner stedet for de kravlende sten rent faktisk et “Danmarkskort”. Pudsigt. Herfra kan man gå i plant niveau tilbage til parkeringspladsen.
3) Besøgscenteret får ikke min store anbefaling med på vejen. Det er forholdsvis dyrt, og informationsniveauet ikke særligt imponerende. Selve byggeriet er dog flot og passende til naturen i området, men det kan ses udefra. Vil man have et sted at sidde og få noget drikkeligt, så er The Nook samt Causeway Hotel en fin mulighed, hvor man kun betaler for det, man indtager.
4) Har man tid i overskud, kan man se The Giants Causeway School, et museum over den skole, der eksisterede 1915-62. Imidlertid er det sidste prioritet ved et ophold. Naturen er enestående, gammelt skoleinventar kan man altid se.
