Hastenbeck
Hastenbeck er en bydel i dagens Hameln. Det ligger sydøstlig for bykernen ved foden af forhøjningen Schecken. Hastenbeck er kendt for slaget ved Hastenbeck i 1757 og for slottet Hastenbeck fra 1869. Der bor cirka 1.500 mennesker i bydelen.

Hastenbecks historie
Hastenbeck er nævnt i gamle skriftlige dokumenter som Hastenbike, Hastenbeke, og navnet skulle betyde “Bækken ved busken”.
Stedet er nævnt første gang i 1197. Landsbyens historie er nært knyttet til slottet. Den første nævnte slotsbesidder er en rytter af Hastenbeck. Denne familie uddøde i det 16. århundrede. I 1618 solgte Hertug Friedrich Ulrich Godset Hastenbeck og de omliggende landsbyer til sin minister Arnold von Wobersnow. I midten af det 17. århundrede gav Hertug Georg Henning von Reden – søn til Ernst von Reden – såvel slot, by samt ret i len til slægten von Reden. Borgen var dog blevet fuldstændig ødelagt under Trediveårskrigen (1618-48).
Byen blev igen ramt af krig, da den europæiske Syvårskrig (1756-63) udspillede sig i form af slaget ved Hastenbeck 26. juli 1757. Hele byen blev nedbrændt under slaget og de afledte brande. Kun kirke, gods og enkelte huse overlevede. Hastenbecks ældste hus af i dag er en genopførelse fra 1757 og ligger i Bueckebergstrasse.
Byen fik i 1823 eget retssystem uafhængig af godset.