Herzogin Anna Amalie Bibliothek
Herzogin Anna Amalia Bibliothek (Hertuginde Anna Amalie Biblioteket) i kortform HAAB blev grundlagt i 1691 som det ” hertugelige bibliotek” af Hertug Wilhelm Ernst i Weimar. Det var først i 1991, at det blev opkaldt efter hertuginden Anna Amalie, der var bibliotekets fornemste benytter. Arkitektonisk er det mest berømte ved biblioteket dets ovale sal, der rummer hele tre sale. Biblioteket er forskningsbibliotek for litteratur- og kulturhistorie, hvor tyngdepunktet er tysk litteratur fra oplysningstiden og frem til den sene del af romantikken.
Biblioteket er en del af det ensemble, der hører til “klassiske Weimar”, som i 1998 blev optaget på UNESCO´s liste over verdenskulturarven.
Rokokosalen indvendigt fra biblioteket. Foto fra wikipedia
Bibliotekets historie
Det hertugelige bibliotek blev grundlagt i 1691, da hertug Wilhelm Ernst gjorde sin samling på 1400 bøger tilgængelig for offentligheden. I de efterfølgende 30 år voksede bogsamlingen til hele 11.000 eksemplarer. Bibliotekssamlingen blev endda fremhævet som værende en seværdighed i sig selv og en ypperlig repræsentant for Det blomstrende Thüringen.
Biblioteket havde indtil 1766 til huse i residensslottet. I 1706 hentede hertug Wilhelm Ernst den anerkendte universitetsprofessor fra Wittenberg, Konrad Samuel Schurzfleisch, til at være den første direktør for det fyrstelige bibliotek. I 1766 forflyttede man biblioteket til Grünes Schloss, der var blevet opført i 1562 som bolig for hertug Johann Wilhelm efter dennes bryllup med Dorothea Susanna fra Pfalz.
Anna Amalia, hertuginde af Sachsen-Weimar-Eisenach, et maleri af Johann Ernst Heinsius, 1769. Maleri af dette fra wikipedia.
Anna Amalia, hertuginde af Sachsen-Weimar-Eisenach (1739-1807), stod bag beslutningen om at overflytte biblioteket til Grünes Schloss. Da hendes søn Carl August i 1775 ikke længere var mindreårig og således kunne overtage regeringsførslen, udbyggede han det fyrstelige bibliotek.
Carl August, hertug af Sachsen-Weimar-Eisenach på et maleri af Georg Melchior Kraus fra 1796/97. Maleri er kopi fra wikipedia
I 1797 overdrog hertug Carl August hvervet som bibliotekar til Johann Wolfgang von Goethe og dennes kollega Christian Gottlob Voigt. Goethe fortsatte som bibliotekar indtil sin død i 1832. Det gjorde biblioteket til et af de vigtigste i Tyskland i starten af 1800-tallet. Det var en vigtig del af det klassisske Weimar og gælder stadig den dag i dag som et af de vigtigste biblioteker for perioden omkring år 1800. I årene under Goethe fordobledes antallet af bøger til mere end 80.000 eksemplarer. Arkitekten Clemens Wenzeslaus Coudray var med til i årene 1821-25 at integrere det tårn, der havde stået som nabotårn, til nu at være del af biblioteket. I 1849 på Goethes 100-års-fødselsdag blev endnu en bygning mod nord inddraget af Coudray.
Siden 1998 har Hertuginde Anna Amalia Biblioteket været en del af ensemblet Det Klassiske Weimar, som dette år blev optaget på UNESCO´s liste over verdenskulturarven. En af begrundelserne for dette var “den fornemme rolle, Weimar spillede i den kulturelle opblomstring i det sene 18. og 19. årh. I alt er 11 steder i Weimar del af dette ensemble.
Udbygning af biblioteket i 2002
I maj 2002 påbegyndte man udbygningen af biblioteket med to underjordiske magasiner. Projektet kostede 23 millioner euro og blev færdigt i februar 2005. I september 2004 opstod der brand i magasinet.
Branden 2. september 2004.
Rekonstruktion af den smukke loftudsmykning Genius des Ruhms af Johann-Heinrich Meyer inspireret af Annibale Carracci. Foto fra wikipedi
2. september 2004 opstod en brand fra en teknisk installation i taget i hovedbygningen. Omkring 50.000 bøger brændte tillige med 35 malerier fra det 16.-18. århundrede. Derudover blev 62.000 bøger/bind delvis ødelagt af slukningsvand. 2/5 af den samlede bestand fra før 1850 blev ramt af denne katastrofe. Fryseteknik har i perioden frem til 2015 restaureret de mange bøger, der blev ødelagt af vand.
Genetableringen af biblioteksbygningerne var fuldført 24. oktober 2007, hvor den daværende forbundspræsident Horst Köhler kunne indvie biblioteket.
Tab af bøger og håndskrifter.
Branden ødelagde udover historiske bygningsværker også ypperlige kunstværker, så var det først og fremmest kulturhistorisk enestående bogbestande, der blev ødelagt.
Den Hertugelige Musikaliesamling blev hårdt ramt af branden. Eksempelvis forsvandt en stemmebog af Orlando di Lasso fra år 1588. Derudover forsvandt også et håndskrift fra 1788 af Pasquale Anfossi (1727–1797): La Maga Circa Farsetta a Cinque Voci (in un Atto Solo Musica). Den tyske oversættelse blev delvis udfør af Goethe, og den kunne reddes, men med voldsomme brandskader. Derudover kunne man redde andre skrifter som festpillet Lila udført af Siegmund Frh. von Seckendorff med tekst af Goethe. Ud af 95 værker af Johann Nepomuk Hummel var der kun 15 bevaret. Det er lykkedes at restaurere 14 af Hummels værker efter branden.
Værker fra det 16. og 17. århundrede, hvor specielt værker af de to brødre Konrad Samuel Schurzfleisch (1641-1708) og Heinrich Leonhard Schurzfleisch (1664-1722) blev hårdt ramt. Talrige værker af Fruchtbringende Gesellschaft, der i 1617 blev stiftet som det første tyske sprogakademi, blev ødelagt. Nogle af de kendte værker er Specimen philologiae Germanicae (Nürnberg 1646) af Georg Philipp Harsdörffer og selvsammes oversættelse af Klugen Hofmanns af Eustache de Refuge (Hamborg 1667). Det lykkedes dog at redde bibelsamlingen, der var opbevaret i den store rokokosal ligesom det lykkedes at redde oprindelige mozartskrifter fra Concerto in B.
Efter at man 5. februar 2005 rykkede over i det nye magasin,er de fleste bøger gjort tilgængelige. Centrum for dette er Bogkubus, hvor der befinder sig mere end 100.000 medier/bøger/bind/skrifter.
