High Weald
High Weald er beliggende i det sydøstlige England og regnes som et område med uovertruffen smuk natur (engelsk: Area of Outstanding Natural Beauty – forkortet AONB). Det dækker over et areal på 1.450 kvadratkilometer og breder sig over områderne Surrey, West Sussex, East Sussex og Kent. Det er det fjerdestørste område i England og Wales med betegnelsen AONB. Det er karakteriseret af et attraktivt bakkelandskab med en række smukke mosaikker af små gårde, skove, historiske parker, lavtliggende veje og små byer på bakketoppene.
High Wealds Geologi
High Wealds kerne er de særegne Weald anticline – karakteriseret ved bakkeformer med stejle konkave former. I dens periferi ligger forholdvis flade lerdale som i Low Weald, the Greensand Ridge og North Downs og South Downs. I de centrale dele er sandsten og ler dannet geologisk i Hastingsbækkenet og i de tidlige Kridtperioder hvilket har skabt de karakteristiske skovbakkedrag i High Weald. Området gennemstrømmes af floderne Ouse, Medway og Rother der har skåret dybe stejle dale igennem landskabet med leret jord.