Huis Doorn

Huset Doorn er et lille slot, der i perioden 1920-41 var den abdicerede tyske Kejser Wilhelm II´s hjem. Wilhelm døde 4. juni 1941 i Doorn og blev stedt til hvile i et mausolæum ved slottets park. Slottet ligger i Doorn, som ligger i området Utrechtse Heuvelrug. I dag er der Museum på Huis Doorn, som det lyder på hollandsk.

Huis Doorn fra den østlige facade. Foto wikipedia

Historien bag om Huis Doorn og parken

Huis Doorn blev nævnt første gang i år 1289. Fra denne tid og frem til 1633 tjente det som bolig for provsterne i Utrecht domkirke. Oprindeligt var det en lille borg med voldgrave, der var bygget som en kvadratisk borg i størrelsesforholdene 27 × 37 m; den bestod af en ringmur med runde forsvarstårne på tre af siderne, hvoraf den sydvestlige side ud mod haven stadig er i denne stil. Det nordøstlige hjørne fik siden et kvadratisk hjørnetårn. I perioden omkring år 1350 blev porten omdannet til et portaltårn med kvadratisk byggeform. I 1633 var borgen i forfald, da den blev solgt til Reinier von Goltstein, som gik i gang med at restaurere borgen.

I det 18. århundrede fik bygningen sin nuværende slotsagtige form. Det trefløjede hus talte fem til seks vinduesakser og fik også en lille æregård. Rundt om hele slottet anlagdes nu en kvadratisk voldgrav, der blev opført i mursten. Sådan tager den sig ud mod gårdsiden, mens den fra havefacaden er hvid. Hovedparten af den indre udsmykning stammer fra det 19. århundrede.

Da den tyske rigskansler Max von Baden den 9. november 1918 egenhændigt offentliggjorde kejserens abdikation – uden kejserens viden og billigelse – befandt kejseren sig på Hotel Britannique i Spa, hvor tyskerne havde deres militære hovedkvarter. Wilhelm accepterede i løbet af dagen, at det givetvis var bedst at acceptere situationen og drog tidligt om morgenen den 10. november mod den belgisk-hollandske grænse for at søge om ophold i det neutrale Holland. Indledningsvis boede han som gæst hos grev Godard Bentinck på Slot Amerongen, og det var herfra, at han 28. november 1918 personligt udsendte sin abdikation. I løbet af 1919 overtog Wilhelm det lille slot i nabobyen Doorn fra baronesse Heemstra de Beaufort, hvor han indrettede sig i løbet af 1920 med sin kone Auguste Viktoria. Det var en prekær sag for hollænderne, da stort set samtlige lande i Europa krævede Kejser Wilhelm II. udleveret som krigsforbryder. Det var derfor afgørende at Wilhelm kunne købe slottet, så Holland ikke forærede kejseren noget.

I rammerne af den statslige overtagelse af fyrsternes gods mistede slægten Hohenzollern næsten alle sine 70 slotte i Tyskland. Det lykkedes imidlertid for Wilhelm at få bragt de vigtigste personlige familiebesiddelser til Doorn: i alt 59 godsvogne med møbler, kunstværker og deslignende. I omkring et dusin af rum, befinder der sig stadig i dag kunstværker fra fortrinsvis det 18. og 19. århundrede. Dette tal er ifølge en lokalguide udvidet til 68 godsvogne ved nylige undersøgelser.  Moderne kunst afviste Wilhelm som værende kunst.

Wilhelm lod opføre en middelalderlig portbygning samt en rosenhave ved Huis Doorn. Det lille slot er omgivet af en 35 hektar stor slotspark, der glider langsomt over i skovområdet ved siden af. Haveanlægget var det udslagsgivende for, at han købte Doorn. Den detroniserede Kejser havde en begrænsning på cirka 30 kilometer han kunne rejse indenfor, det gjorde ham rastløs i forhold til hans mange rejser tidligere. Et af Wilhelms mest afholdte sportslige tidsfordriv var at save og hugge træ. Træet blev ved juletid givet til den fattigere del af befolkningen i Doorn.

Wilhelm tilbragte de resterende 21 år af sin levetid i Doorn. Da han ikke ville begraves i udenlandsk jord, men ej heller i et republikansk Tyskland, indrettede man et mausolæum til ham i slotsparken. Indad vinduet ser man en sarkofag med det preussiske flag bredt ud over Wilhelm.

Mausolæet hvor kejser Wilhelm II. blev begravet, da han døde i 1941. Der er kun adgang for familiemedlemmer. Foto fra wikipedia

Efter 2. verdenskrig inddrog den hollandske stat Huis Doorn som tysk fjendtlig besiddelse. I 1953 overdrog man bygning og inventar til en hollandsk stiftelse til forvaltning af huset Doorn. Stiftelsen skulle bevare museum og park i den historiske kontekst, som da Wilhelm levede i eksil på stedet.

Spisesalen, hvor man ser maleri af kejser Wilhelm og hans første kone Auguste Viktoria på væggen. Fra wikipedia

Museum

Slot Doorn og parken er åbent for besøg. Man betaler entré for at komme ind på museet, der ligger på selve slottet. Parken kommer man til via en portalbygning. Slottet indeholder kunstværker og brugsgenstande, som var ejet af Wilhelm og beretter via disse om Wilhelm og hans families ophold.

Kejser Wilhelm og hans anden kone Hermine i 1933. Billedet er lånt fra Deutsches Bundesarchiv og Wikimedia Deutschland

Det lille slot viser rammerne for et kongeligt hof i eksil: der er delte fløje – en til kejseren og en til hans hustruer, der er spisesal, audienskammer, adjudantkontorer og et storkøkken, slotspark og mausolæum. Huset viser, hvordan det så ud i perioden 1920-41. Man vil erfare, hvordan den tidligere kejser levede med sin første kone – Kejserinde Auguste Viktoria – og sidenhen sin anden kone Hermine Prinssesse Reuss zu Greiz. Man ser fornemme malerier af blandt andet kroningen af Friedrich III. von Brandenburg til preussisk konge i 1701, malerier af venner til Frederik den Store på Sanssouci, samme Frederiks snustobaksdåsesamling, breve fra Dronning Victoria, akvareller fra de norske fjorde og andre erindringer fra kejsertiden.

Kejser Wilhelms store forbillede Frederik den Store hænger til udsmykning på væggen i Doorn. Foto fra wikipedia

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Kejser Wilhelm valgte at indrette sig på det lille slot i nydelige omgivelser først og fremmest grundet den smukke park, der omgiver stedet. Han blev også stedt til hvile efter sine 21 år på stedet, da han døde i 1941. Han ligger i mausolæet i parken. 

En rundvisning starter i kælderen med køkkenet og går derefter igennem en lang række af fornemme rum, der vil minde om et kejserligt hof, der er klemt inde på et mindre slot end normalt. Man ser en lang række af uniformer, malerier og derudover opholdsrum, soverum og Kejser Wilhelms dødskammer.

Print siden her