Kasteel Amerongen

Vandslot i Amerongen, der først og fremmest er kendt for, at Kejser Wilhelm II. boede på slottet i den første periode, han opholdt sig i Holland og særligt vigtigt, da han 28.v november 1918 bekendtgjorde sin personlige abdikation. I 1920 flyttede han videre til det nærliggende Huis Doorn. Slottet ligger i området Utrechtse Heuvelrug. Det blev nævnt første gang i 1286 og fik sin nuværende form i 1672. Det hører til blandt de 100 vigtigste rigsmonumenter i Holland.

Kasteel Amerongen set ovenfra. Den fine voldgrav med smuk park dertil. Foto fra wikipedia

Slot Amerongens historie

Byen Amerongen blev nævnt første gang i et dokument i 1126. I et lensdokument af 20. juli 1286 tillod grev Florens V. af Holland brødrene Borre og Diederic van Amerongen at opføre en borg. Denne forblev i familiens eje indtil midten af det 15. århundrede, hvorefter den skiftede ejer ad flere omgange for i 1557 at blive ejet af Goert van Reede van Saesvelds. Han stammede fra en gammel familie fra Westfalen, men var blevet giftet ind i en familie fra Overijssel. Familien vedblev at være ejere indtil midten af det 19. århundrede. I byens kirke finder man prægtige gravmæler i renæssancestil over de første generationer udført at Jacob Colijn de Nole, samt imponerende våbenskjolde, der fungerede som epitapher. Kort tid efter Goert van Reedes død blev der kæmpet om Amerongen, som kortvarigt – i 1583 – blev erobret af Spanien i, hvad der i Holland kendes som 80-årskrigen. Grundet deres ledende rolle i uafhængighedserklæringen for de syv provinser (Utrecht Unionen) finder man et reformationsmindesmærke afbildet, som man også finder det i Geneve.

Goerts barnebarn Godard Adriaan van Reede (1621-91) satte sit præg på slottet i Amerongen. Han arvede huset med godsdrift i 1641. Huset, der havde bevaret sin middelalderlige form, blev i 1672 besat af de franske tropper under kong Ludvig XIV. af Frankrig, derpå hærget og sluttelig brændt ned. I fællesskab med sin kone Margaretha Turnor byggede han et vandslot i barok stil af mursten i syv akser over tre etager og med en fremskudt midterrisalit, således at det i store træk tog sig ud, som det gør i dag. Man oprettede et teglstensværk i den forbindelse. Deres eneste søn gik under navnet Herr van Ginckel og blev under dette navn kendt som general for kavalleriet, da han kæmpede for den engelske konge imod irerne. Den engelske konge var i disse år den hollandske prins Willem van Oranje. Efter slaget ved Athlone i 1691 blev Ginckel ophøjet til greve af Athlone.

I 1842 døde den 8. greve af Athlone, og dermed uddøde den mandlige linje af familien Reede. Slottet tilfaldt efter længerevarende arvestridigheder i 1878 greven Godard von Aldenburg Bentinck (1857-1940) og derpå herskabet Kniphausen. Under dette gennemgik slottet ved arkitekt Pierre Cuypers en gennemgribende renovering.

Fra 1918 og indtil om- og udvidelsesbyggeriet på Huis Doorn var kejser Wilhelm II. gæst hos familien Bentinck på slottet. Dette blev i denne tid stærkt bevogtet af det hollandske militær, da de allierede ad flere omgange krævede kejseren udleveret med det formål at stille ham for en international krigsforbryderdomstol. Den Hollandske regering afviste dog prompte at udlevere ham.

Siden 1977 har slottet været ejet af en stiftelse og kan besigtiges med sine omfangsrige samlinger  sammen med den fine park.

Print siden her