Jakobskirche (Weimar)

Jakobskirken i Weimar er en kirke i barok stil.

I året 1806 blev Johann Wolfgang von Goethe gift med Christiane Vulpius i kirkens sakristi. På den tilhørende kirkegård er såvel Lucas Cranach den Ældre som Friedrich Schiller begravet.

I 1989 var kirken ramme om oppositionen mod DDR-styret i hele området under præsten Erich Kranz.

Jakobskirken i Weimar. Foto fra wikipedia

Kirkens Historie

Kirken har navn efter Jakob, da den ligger på Jakobsvejen, den middelalderlige pilgrimsrute mod Santiago de Compostela. Den oprindelige bygning stod på den allerede benævnte Jakobshøj. Da Weimar i det 13. århundrede anlagde en bymur, kom kirken til at ligge udenfor murene. Denne kirke var i 1712 så forfalden, at den blev revet ned, eftersom den var i en miserabel stand. Hertug Wilhelm Ernst lod en 1-skibet barokkirke erstatte den nedrevne kirke. I 1774 brændte Weimar slot ned til grunden, og man gjorde Jakobskirken til hoffets kirke. Napoleons indtrængende tropper beskadigede i 1806 kirken, men i 1817 kunne Clemens Wenzeslaus Coudray melde kirken færdigrestaureret.

19. oktober 1806 viede præsten Christoph Wilhelm Günther i kirkens sakristi Johann Wolfgang von Goethe og Christiane Vulpius.

Indvendig udsmykning

Murværket indeholder en enkelt sten fra det første kapel, der blev indviet i 1168.

I det indre er der imponerende tribuner i klassicistisk stil. Peter Kaufmanns fornemme højalter, Segnender Christus, viser personerne klædt i romerske dragter. Det hele er rammet ind i en Ædikula, der fremhæver den romerske antik desto mere. Den engelske maler Charles Gore (1729-1807) ligger begravet i en sarkofag, og han var en blandt mange store kunstnere, som deltog  i Hertuginde Anna Amalias mange salondiskussioner på i Tiefurt.

Ved indvielsen af det imponerende orgel i 1721 skulle Johann Sebastian Bach have været til stede.

Den i dag ikke længere anvendte Jakobskirkegård har gravmæler fra Lucas Cranach den Ældre, Johann Karl August Musäus og Christiane von Goethe.

I 2007 fandt man under renoveringsarbejde en fornemt bevaret gravplatte fra en lokal adelig, Hans Melchior Marschall, der blev skudt i Weimar og begravet under Trediveårskrigen i perioden 1626-28. Man kan besigtige denne platte via en belyst glasplade.

I tårnet hænger der 3 klokker i historisk bevarede træklokkestole. De ældste blev støbt i 1631 af klokkestøberen Hieronymus Melchior Möhring og hang i slotskirkens tårn indtil 1713. Hver af klokkerne vejer lidt over 500 kilo.

Orgelet af i dag er fra 1977.

Præsten Erich Kranz og Opposition i DDR. 

Præsten Erich Kranz (1929-99) var aktiv som præst 1977-94. I efteråret 1989 var han en af de store initiativtagere i regionen til at stå i opposition til det ledende styre i DDR. 4. oktober 1989 havde Kranz kaldt til møde med bibelcitatet “hvad der er bedst for byen”, og interessen var så stor, at man måtte søge mod bykirken Peter- og Paulskirken. Byen Weimar har efterfølgende udnævnt ham til æresborger og siden 2013 pryder et portræt af ham kirken.

Print siden her