Johann Cicero af Brandenburg

Johann “Cicero” von Brandenburg blev født 2.august 1455 i Ansbach og døde 9.januar 1499 i Arneburg i Altmark. Han var af slægten Hohenzollern og var fra 11.marts 1486 til hans død Kurfyrste og Markgreve af Brandenburg.

Johann Cicero på et maleri fra det 19.århundrede der befandt sig på Schloss Wusterhausen indtil 1945 hvor det formodentlig er blevet stjålet som russisk krigsbytte. Foto fra wikipedia

Johann Ciceros liv

Johann var ældste søn af den brandenburgiske kurfyrste Albrecht Achilles (1414-86) og var barn af dennes første ægteskab med Margarete von Baden (1431-57). Prinsen opholdt sig indtil sit 12.livsår i familiens frankiske besiddelser og blev i 1466 som førstearving efter hans Onkel Friedrich II. kaldt til Mark Brandenburg. I 1468 tog han del i krigen mod Pommern og stod ved hans onkels side under forhandlingerne med kong Matthias af Ungarn derefter. Johann fik tilnavnet Cicero grundet hans store talegaver og kendskab til det latinske sprog med henvisning til den romerske antikke tænker Cicero.

Johann Cicero fremstillet i bogen “Geschichtsbilder” fra 1896 af Friedrich Polack.

Hans fader satte allerede Johann ind som regent i Mark Brandenburg i 1473. Fra 1470 havde han efter Friedrich II.´s abdikation været en af de 11 statholdere af Mark Brandenburg, derudover var eksempelvis Biskop Friedrich af Lebus og Biskoppen af Brandenburg Dietrich IV blandt de andre. Hans fader Albrecht opholdt sig hellere – som hans forgængere – hellere i familiens sydlige besiddelser i Franken. I 1476 blev Johann indsat som regent af Biskoppen Friedrich af Lebus.

Den 25.august 1476 giftede han sig i Berlin med Margarete af Sachsen, en datter af Hertug Wilhelm III. af Sachsen. Brylluppet var blevet udskudt grundet Johanns pengenød.

Johann Cicero med hans kurfyrstinde Margarete von Sachsen. Oliemaleri fra cirka 1625 af ukendt maler. Maleriet hænger på det svenske Nationalmuseum i Stockholm og blev overtaget fra Gripsholms Slott i 1866.

Efter hans faders død i 1486 efterfulgte Johann ham som Markgreve af Brandenburg og Kurfyrste med den vigtige stemme i Kejservalget til det Hellige Tysk-Romerske Rige. De frankiske besiddelser blev i familien men blev givet til Johanns yngre halvbrødre. Johann bekræftede privilegierne for dobbeltbyen Berlin-Cölln som han besluttede at gøre til permanent Residens.

I 1488 indførte Johann skat på øl. Det dannede præcedens for princippet indirekte skatter – som vi senere kommer til at kende som moms. I Altmark kom det til opstande grundet denne skat, hvilke Johann slog hårdhændet ned. Allerede i hans tid som medregent  havde der været skærmydsler med Hertugdømmerne Pommern og Glogau samt byerne i Altmark.

I 1492 deltog han i processen i Sternberg hvor jøderne blev beskyldt for at skænde kirker, her blev 27 jøder brændt i Mecklenburgiske Sternberg og alle øvrige jøder måtte forlade Mecklenburg.

Igennem klogt diplomati vandt kurfyrsten Herskabet Zossen til sit Kurfyrstendømme og i 1493 med Traktaten i Pyritz en arveret til arvefølgen i Pommern.

I 1499 døde Johann Cicero på hans borg i Arneburg. Hans kurfyrsteværdi blev overtaget af hans søn Joachim I. Et andet af hans børn Albrecht af Hohenzollern-Brandenburg blev Ærkebiskop af Magdeburg og da han i 1516 rakte ud efter også at blive Ærkebiskop af Mainz, hvilket normalvis ikke var tilladt. Han optog et stort lån og fik tilladelse til at tjene pengene ind igen ved at intensivere brugen af Aflad, det faldt Augustinermunken Martin Luther for brystet og hans kritik i form af 95 teser slog han op på kirkedøren i Wittenberg 31.oktober 1517, hvilket blev starten på Reformationen.

Han blev den første Hohenzollern-kurfyrste der blev begravet i Mark Brandenburg – mere specifikt i Kloster Lehnin. På foranledning af hans barnebarn Joachim II.  blev hans jordiske rester overført til Berliner Dom og fik et fornemt gravmonument udført af Hans Vischer.

Print siden her