Knud den Sjette (1182-1202)

Knud den Sjette var konge af Danmark fra 1182 til 1202. Han var søn af kong Valdemar I. den Store og dennes dronning Sofia af Minsk. Han blev født i 1163 og allerede som to-årig sikrede Knuds fader ham tronfølgen ved, at den danske hær anerkendte ham som fremtidig konge – i øvrigt under et togt mod Venderne. Han blev allerede kronet og salvet som sin fars medkonge, da han var 7 år. Kroningen fandt sted i Ringsted 25. juni 1170 samtidig med, at hans farfar Knud Lavard blev skrinlagt foran en stor forsamling af landets stormænd og bisper.

Allerede før kroningen var det blevet aftalt, at Knud skulle giftes med en datter af den saksiske hertug Heinrich der Löwe. Da hun døde, blev Knud trolovet med Gertrud, en ældre søster. De indgik ægteskab i 1177 – men fik ingen børn. Knud den Sjette udstedte den første danske landskabslov – Skånske Lov.

DEN DANSKE KONGERÆKKE

Knud den Sjette fremstillet i et kalkmaleri i Stehag Kirke i Skåne. Foto taget af wikipediabrugeren Sven Rosborn

Før Knud blev konge, overdrog hans fader Kong Valdemar den Store ham lenshøjheden over Halland, samt ledelsen af flere korstog mod Venderne, som han gennemførte sammen med Bisp Absalon. Da hans far døde den 12. maj 1182, blev Knud som 19-årig ny regerende konge. Samtidige krønikeskrivere beskrev ham som meget from – men også i sin regeringstid syntes han at være under stærk indflydelse af mere beslutsomme mænd som Absalon og hans bror – den senere Kong Valdemar Sejr. Kort efter han overtog magten, havde han held til at nedkæmpe et farligt oprør i Skåne, der efter Valdemars død atter var blusset op og var en form for direkte opstand mod stormændene. Bønderne blev besejret ved Lumme Å.

I 1184 krævede den tyske Kejser Friedrich I. Barbarossa, at Knud VI. skulle lenshylde ham som kejser – hvilket ville have betydet, at Danmark var blevet del af det Hellige Tysk-Romerske Rige. Absalon påvirkede kraftigt kong Knud at afvise dette. Kejseren sendte Hertugen af Pommern Bogislav I. ud for at angribe Danmark, hvilket førte til dansk sejr ved Rügens kyst, hvorefter at Bogislav måtte anerkende dansk lensoverherredømme. Danmarks sydlige grænse gik dermed ved Elben. Den danske flåde blev ført an af Bisp Absalon, der ifølge legenden holdt messe og påberåbte sig Guds støtte. De pommerske soldater gik i panik og blev slagtet.

Knud kunne i 1185 tage titlen “De venders konge“. Knud VI. udvidede i årene 1189-90 Vordingborg Slot, hvilket fortsatte gennem de følgende ti år. Titlen vedblev at blive brugt helt frem til og med Frederik IX.

I 1193 lykkedes det at opdage Biskop Valdemars anslag mod Danmark, hvilket overvejende var Valdemar Sejrs fortjeneste. Bispen havde været i forbund med Adolf III. af Holsten, hvilket i 1201 førte til Danmarks fuldstændige erobring af Holsten i 1201. Knud stod i 1197 personligt i spidsen for et korstog i Estland. Samme år døde hans kone Gertrud uden at der var kommet børn og arvinger ud af ægteskabet. Knud fik udarbejdet den såkaldte “vederlov” der knyttede stormændene mere fast til kongemagten, som efterhånden havde udviklet til en form for broderskab. Generelt stod han i et tæt forhold til mange stormænd, særligt af slægten Skjalm Hvide.

Knud VI. segl fra 1190érne er den tidligst kendte gengivelse af Danmarks rigsvåben. Den eneste kendte kopi blev fundet i 1879 i det storhertugelige arkiv i Mecklenburg-Schwerin. Illustration af professor Julius Magnus Petersen (1882) i “Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie”

Knud var meget hengiven overfor kirken, hvilket måske mest tydeligt viste sig, da hele præstestanden stillede sig på kongens side under bruddet med Bisp Valdemar, der også stod i opposition til paven, da denne krævede Bisp Valdemars løsladelse .

Da han døde 12. november 1202, blev han efterfølgende begravet i Sankt Bendt Kirke i Ringsted og efterfulgt af sin bror Valdemar Sejr.

Print siden her