Rügen
Rügen er den arealmæssigt og med cirka 77.000 indbyggere også den befolkningsrigeste tyske ø. Den ligger i Østersøen ud for Forpommern i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.
Porten til Rügen går via hansestaden Stralsund, hvor man kører over Rügendamm eller Rügenbrücke og det to kilometer brede Strelasund, der forbinder Rügen med fastlandet. Øen har et areal på 928 kvadratkilometer, en maksimal længde på 52 kilometer – fra syd til nord – og en maksimal bredde på 41 kilometer. Istiden har gjort Rügen rig på vand og bakker.
Kysten er kendetegnet af talrige havbugter og laguner – kaldet Bodden og Wieke – såvel som halvøer og landspidser. I juni 2011 fik nationalparken Jasmund status af at være UNESCO verdensnaturarv for sine hvide kridtklinter og enorme bøgebestand.
På Rügen er hovedbyen Bergen, havnebyen Sassnitz, fyrsteresidensen Putbus, landsbyen Garz og badebyerne Binz, Sellin, Göhren, Baabe, Thiessow og Breege værd at nævne. Rügen er et attraktivt turistmål grundet sine forskelligartede landskaber, sine stråtage og badearkitektur og mange mindesmærkesikrede huse såvel som fine sandstrande. I 2014 var der omkring 6 millioner overnatninger – en lille smule mindre end øen Sild. Den logistiske situation er dog ikke ideel, da øen består af få veje og ikke mange alternative veje ind til øen.
Det latinske og historiske navn på øen Rügen er Rugia. Beboerne kaldes for Rüganere.
Rügens Geologi
Rügen hører sammen med den danske ø Møn til et større plateau af kalkkridt, der grundet pladetektoniske bevægelser er blevet presset op over jordoverfladen. Den altovervejende største del af den landmasse er forsvundet igennem erosion og forskubbelser, og hvad der er blevet tilbage af dette er de karakteristiske hvide kridtklinter på begge øer.
Rügens Geografi
Hvis man starter fra syd med at beskrive Rügens geografi, så er den præget af at syd for øen er farvandet Greifswalder Bodden, der tættere på Rügens sydøstlige kyst hedder Rügische Bodden hvor den er en bugt. I den vestlige del af bugten afgrænses den af halvøen Zudar med Rügens sydligste punkt – Palmer Ort; mens den modsat i den østligste ende afgrænses af halvøen Mönchgut ud mod Østersøen – halvøen der med sine to ender karakteristisk har Kap Nordperd mod nord ved Göhren og Kap Südperd mod syd ved Thiessow. Endelig er går der fra halvøen en 5 kilometer lang smal landtange – Reddevitzer Höft – der deler den østlige del af Rügische Bodden i de bugter Having og Hagensche Wiek. I bugten ligger desuden øen Vilm.
Den nordøstlige del af øen Rügen er dannet af halvøen Jasmund, dens kernedel hedder “Muttland” der er forbundet af landtangerne Schmale Heide mellem Binz-Prora og Sassnitz-Mukran samt en dæmning for såvel jernbane og landevej ved Lietzow. Schmale Heide deler den ydre bugt Prorer Wiek fra den mindre bugt Kleinen Jasmunder Bodden. Halvøen Jasmund har i form af det 161 meter høje Piekberg Rügens højeste punkt og med Königsstuhl, der er de 118 meter høje kridtklinter kaldt Stubbenkammer, det mest markante vartegn på øen Rügen.
Endnu en landtange – Schaabe – forbinder Jasmund med halvøen Wittow der er Rügens nordlige punkt. Schaabe deler desuden den ydre bugt Tromper Wiek med den indre bugt Grossen Jasmunder Bodden. Halvøen Wittow og halvøen Bug er delt fra hoveddelen af Rügen af vandet Rassower Strom, Breetzer Bodden og Breeger Bodden. Halvøen Wittow er særlig kendt for Kap Arkona. Cirka en kilometer derfra ligger Rügens og Mecklenburg-Vorpommerns nordligste punkt. Punktet kan genkendes da den store sten Siebenschneiderstein (dansk: Syvsnedker-stenen) ligger ved bredden. Rügen er generelt rig på disse kæmpesten, der findes pr. 2020 hele 22 beskyttede kæmpesten rundt om på øen.
Den nordvestlige og vestlige side af Rügen er ligeledes delt i mange afsnit, men generelt set meget fladere end nord, nordøst og øst-siden. Ud for denne del af kysten ligger øerne Hiddensee og Ummanz såvel som de mindre øer Öhe, Liebitz og Heuwiese. I form af sandaflejring og ophobning fra Østersøen, da må sejlrenden til såvel den nordlige og sydlige del af Hiddensee konstant graves fri, hvis dette arbejde ikke blev gjort da ville Hiddensee i løbet af forholdsvis få år blive en del af Rügen.
Den centrale del af Rügen er overvejende præget af landbrug og forholdsvis flad. Det brydes kun enkelte steder som øst for hovedbyen Bergen hvor Rugard med udsigtstårn rager 90 meter op over havets overflade og i det sydøstlige bakkelandskab hvor Granitz kommer helt op i 107 meter over havets overflade. Landbrugsjorden på Rügen er generelt meget frugtbar og udbytterig, det gælder i allerhøjeste grad halvøen Wittow – der kaldes Rügens kornkammer. Derudover brydes der på øen forholdsvis meget kul.
Pingback: Rejselederrute: Odense – Gedser, Rostock – Stettin – Wroclaw | Historiskerejser.dk
Pingback: Mecklenburg-Vorpommern | Historiskerejser.dk
Pingback: Greifswald | Historiskerejser.dk
Pingback: Usedom | Historiskerejser.dk