Krigsafslutning, Potsdam konference og Stunde Null – 1945
Der Untergang
Kampen om Berlin nåede dødstal og ødelæggelser, der kom på højde med slaget ved Stalingrad, og en oplistning af de mange ødelæggelser forekommer uendelig.
Efter over en måneds kampe og cirka halvandet års bombardementer af byen var cirka 70 % af den indre by og 30% af omegnskommunerne ødelagt. Berlin var gået fra et førkrigsindbyggertal på 4½ mio. til et efterkrigstal på 2,6 mio. Under de afgørende kampe var det ofte kun de ledende folk, der forlod den synkende skude som usle rotter, mens de i mangfoldige situationer svigtede deres egen befolkning. Den 30. April begik Adolf Hitler selvmord, men for Tyskland havde lederskabet under denne komplicerede personlighed også betydet en hel kulturs selvmord. Den røde Hær indtog Rigsdagen 2. maj, og den 8. maj indgav Storadmiral Dönitz Tysklands betingelsesløse kapitulation i det russiske hovedkvarter i Berlin, Karlshorst.
Potsdamkonferencen
For Berlin og Tyskland gjaldt det nu om at kigge fremad, da det var for pinefuldt og uden mening at vende blikket tilbage. Tyskland og Europas fremtid efter krigen skulle afgøres i Potsdam, Frederik den Stores residensby. Resultatet af Potsdamkonferencen blev, at Tyskland deltes i fire administrative enheder under ledelse af henholdsvis Sovjetunionen i Øst (Sachsen, Thüringen, Sachsen-Anhalt, Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern), Storbritannien i nord (Niedersachsen, Hamburg, Schleswig-Holstein og Nordrhein-Westfalen), Frankrig (Saarland, Rheinland-Pfalz, dele af Baden-Württemberg) og USA (Bayern, del af Baden-Württemberg, Hessen og Bremen). Berlin skulle ligeledes deles mellem samme fire magter.
Udover denne deling blev Tysklands grænser mod øst alvorligt decimeret, da man måtte afstå hele Schlesien og Pommern til Polen samt Østpreussen (Kaliningrad) til Sovjetunionen. Polakkerne og Russerne lod det tidligere mindretalsproblem løse ved at tvangsforflytte samtlige tyskere fra de tidligere kerneområder. Tyskland skulle samtidig demilitariseres og militært sikres af fremmede tropper, nazistpartiet blev forbudt, og der blev påbudt en afnazificering. Derudover blev konferencen en stor sejr for Stalin, da han formåede at gennemtrumfe sit krav om et allieret Østeuropa. Det betød i praksis, at Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien samt de tvangsannekterede baltiske sovjetrepublikker og ikke mindst det østlige Tyskland forblev 100% tro mod den linje, der blev udstukket fra Moskva.
Stunde Null
Berlin var næsten totalt ødelagt efter krigen, og der var flere der var i tvivl om, hvorvidt byen nogensinde kunne rejse sig igen. Tyskerne stod i problemer til op over begge ører, langt over halvdelen af alle mænd var enten faldet eller tilfangetaget, der var mangel på stort set alt, og alle naboer i Europa gav dem krigsskylden. Det var for Tyskland i sandhed Stunde Null. I de umiddelbare efterkrigsår måtte der fra politisk hold træffes beslutning om genopbygningens prioriteter. Her var prioriteringen en afvejning mellem at sikre tysk kultur og at sikre det tyske folk tag over hovedet. Det var ganske forståeligt,at det sidste blev prioriteret højest, såvel i øst som i vest.
