Kristendommen og slægten Premyslid
I slutningen af 800-tallet og i starten af 900-tallet tippede den interne magtbalance igen fra det mæhriske tilbage til det bøhmiske område.
Hvor Moldaufloden slog et knæk, havde der længe været beboelse, men en ny bøhmisk fyrstefamilie – Premysliderne – anlagde her en borg. Dette sted fik navnet Prag, der efter sigende skulle stamme fra sagnprinsessen Libuses konstatering af en syldstok (sl: prah – syldstok) på stedet. Premysliderne stod som værende de stærkeste blandt de mange bøhmisk-slaviske fyrsteslægter.
Kristendommens udbredelse var yderst begrænset i slutningen af 800-tallet. Der var ankommet nogle få ortodokse præster fra det sammenbrudte Stormæhren, og derudover havde den første kristne Premyslid – Ludmilla – inviteret katolske præster til fra Regensburg. Ludmilla influerede sit barnebarn, den hellige Vaclav til at antage samme religion, hvilket blev startskuddet på udvidelsen af kristendommen i Bøhmen. Det ses i de byggerier ved Prags borg, der stammer fra Prags tidligste blomstringstid i 900-tallet.
Kristendommen blev brugt som et magtmiddel i alliancer, og den hellige Vaclavs moder Drahomira anså ikke kristendommen for værd at satse på, idet den var religionen hos Bøhmens fjender, Sachsen og Franken. Vaclavs korte regeringstid som hertug af Bøhmen (924-935) blev præget af nærmere tilknytning til Frankerriget. Det var imidlertid hans broder Boleslavs regeringstid (935-972), der for alvor manifesterede Bøhmens statslige grundlæggelse. Det er skæbnens ironi, at den hedenske Boleslav blev fyrste af Bøhmen, fordi han dræbte den kristne Vaclav. Boleslavs regeringstid styrkede Bøhmen også indadtil, hvor Prags centrale betydning voksede, da byen blev et af de væsentligste europæiske centre for slavehandel.
Kristendommen i området styrkedes også ved at knytte tættere bånd til bisperne i Regensburg, hvilket var en følge af den tvungne union med det Østfrankiske rige, efter at Bøhmen på ny måtte erklære frankerne overhøjhed. Imidlertid var alliancen med til at styrke Bøhmen på bekostning af ungarerne, der blev besejret i slaget ved Lechfeld i 955 samt de østslaviske stammer.
I 964 giftede Boleslavs datter sig med Mieszko I, der siden skulle blive den første konge af Polen, og som knyttede nære bånd til den tidlige polske stat. Boleslavs sidste og måske vigtigste gerning var at sikre, at Prag blev et selvstændigt bispedømme og dermed et væsentligt skridt i retning af bøhmisk autonomi.
