La Monnaie – Møntteateret (Bruxelles)
La Monnaie – eller det kongelige Møntteater (fransk: Théâtre Royal de la Monnaie, flamsk: Koninklijke Muntschouwburg) er et operahus i det centrale Bruxelles, der henviser til navnet på den bygning det har til huse.
Teateret spillede en afgørende rolle i Belgiens historie, da teaterstykket La Muette di Portici den 25.august 1830 blev den berømte tændsats, der fik den Belgiske Revolution til at bryde ud og de vandt sig deres nationale frihed fra Hollænderne i nord.
Det er Belgiens ledende Operahus og en af de få kulturelle institutioner der modtager finansiel statsstøtte i Belgien. Andre operahuse i Belgien som Vlaamse Opera og Opéra Royal de Wallonie der er støttet af de regionale regeringer.
Operahuset ligger på Place de la Monnaie / Muntplein ikke langt fra Rue Neuve/Nieuwstraat og Place de Brouckére /De Brouckèreplein. Den nuværende bygning er det tredje teater på stedet. Facaden stammer fra 1818, mens der er blevet større forandringer på dets udseende i såvel 1856 som 1986. Foyer og Auditorium stammer fra 1856, mens stort set alle andre indvendige dele stammer fra de omfattende restaureringer i 1980´erne. Direkte ved Operaen er Metrostationen De Brouckère hvor de to linjer 1 og 5 krydser hinanden.
Møntteateret med sin klassiske facade spillede en afgørende rolle i Belgiens historie. Foto : wikipedia
Gio Paolo Bombardas Teater
Det første permanente teater i Bruxelles var et hofteater og blev bygget i årene mellem 1695 og 1700 af de venetianske arkitekter Paolo og Pietro Bezzi. Det skete som led i de genopførelsesplaner som hele byen gennemgik efter det altødelæggende bombardement som Frankrig havde udsat byen for i 1695. Det blev anlagt på et sted, hvor der hidtil havde ligget en bygning hvor der havde været slået mønt – hvilket fortsætte med at blive integreret ind i teaternavnet. Ordren til at opføre teateret blev givet af Maximillian Emanuel, Kurfyrste af Bayern, der på dette tidspunkt var Habsburgisk guvernør over de spanske Nederlande. Kurfyrsten havde valgt hans skatteminister og arkitekt Gio Paolo Bombarda til opgaven både at stå finansieringen og være byggeleder.
Det første teater som tegninger så ud omkring år 1700. Kilde wikipedia
Det er ikke kendt præcis hvornår den første forestilling foregik, men den første nævnte forestilling i de lokale aviser var Jean-Baptiste Lully´s stykke Atys – der blev opført 19.november år 1700. De fransksprogede forestillinger dominerede teaterscenen i Bruxelles igennem de efterfølgende århundreder – omend at eksempelvis venetianske operaer og andre sprog end fransk lejlighedsvis også fik lov til at løbe af stablen. Indtil midten af det 19.århundrede foregik der udover Opera også ballet og koncerter.
I det 18.århundre var kun de allermest prominente teatre i Paris regnet højere indenfor den fransktalende verden. Det var særligt i årene hvor Prins Charles Emanuel de Lorraine var guvernør i byen, hvor han fungerede som en gavmild kunstmæcen. På det tidspunkt husede operaen udover opera også ballet og et orkester. Operahusets høje status faldt noget i de sidste år under østrigsk styre grundet den hårde politik som den østrigske kejser Joseph II.
Efter 1795 da de franske revolutionstropper besatte de belgiske provinser blev bygningen en fransk institution. Tiden var generelt præget af nedskæringer og teateret måtte afskaffe Corps de Ballet. Igennem perioden var mange franske skuespillere og sangere aktive på teateret og gav optrædener på deres turnéer igennem det franske Imperium. I sin tid som konsul besøgte Napoleon Bonaparte Bruxelles, hvor han gav dommen at teateret var for nedslidt til at repræsentere en af de vigtigste byer i Imperiet. Han beordrede at der skulle bygges en ny bygning til på stedet, men intet skete under Napoleonstiden. Det endte med at planerne istedet blev iværksat i årene hvor man var under det Nederlandske Kongerige og Bombardas bygning blev revet ned i 1818.
Louis Damesmes Teater (1818-55)
Det oprindelige teater blev erstattet af en ny neoklassisk bygning der blev designet af den franske arkitekt Louis Damesme. Den brød med Bombardas Teater der lå i forlængelse af gadeniveauet med bygninger hele vejen rundt, da blev det nye Teater placeret centralt på den nyanlagte plads. Dette gjorde at Teateret kom til at fremstå langt mere monumentalt, omend den egentlige grund var at der skulle være tilgang for brandmænd, hvilket skulle reducere chancen for at der ville brede sig brand til de omgivende bygninger. Det nye Auditorium blev indviet den 25.maj 1819 med Operaen La Caravane du Caire af den belgiske komponist André Ernest Modest Grétry.
La Monnaie på et postkort fra perioden 1825-55. Litografi
Det var det vigtigste fransktalende teater i det nyetablerede Forenede Kongerige Nederlandene, da var teateret i en kategori hvor det havde såvel national som international udmærkelse. Teateret blev administreret af Bruxelles by, hvilket gav byen ret til at udpege teaterdirektøren. I denne periode optrådte berømte skuespillere som Francois-Joseph Talma og sangeren Maria Malibran på La Monnaie. Corps de Ballet blev genskabt og kom under ledelse af danseren og koreografen Jean-Antoine Petipa, fader til den berømte Marius Petipa.
Teateret spillede en meget fremtrædende rolle i dannelsen af Kongeriget Belgien. I august 1830 blev Daniel Aubers La Muette de Portici sat på programmet efter at Kong Wilhelm I af Nederlandene havde forbudt forestillingen grundet frygt for dets indhold. Det var netop denne forestilling der om aftenen den 25.august 1830 forårsagede en opstand der blev den berømte tændsats til udbruddet på den Belgiske Revolution der førte til den Belgiske uafhængighed.
Damesmes bygning fortsatte med at fungere i mere end to årtier som Belgiens vigtigste teater og Operahus indtil det brændte den 21.januar 1855, hvor kun de udvendige mure og dens Portico stod tilbage.
Pingback: Bruxelles - Historiskerejser.dk