Belgisk Revolution 1830

Under den Belgiske Revolution i 1830 rejste den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af de Forenede Kongerige Nederlandene sig mod overherredømmet hos flertallet af de overvejende protestantiske nordlige provinser. Indenfor få uger i august og september førte opstanden til en opdeling af kongeriget i to stater. Det overvejende hollandsk-talende Flandern og det overvejende fransk-talende Vallonien grundlagde det nye land Belgien. Kun dele af Luxembourg forblev indtil 1890 i personalunion med Holland.

Fra det 14. til det 16. århundrede havde alle dele af Nederlandene en fælles historie – burgundisk, habsburgisk og spansk. I løbet af reformationen og modreformationen og Firsårskrigen løsrev det reformerte – calvinistiske – nord sig som Republikken for de Syv Forenede Nederlande fra de Spanske Nederlande i syd.

Efter Wienerkongressen i 1815 blev nord og syd igen forenet sammen med det tidligere Bispefyrstedømme Liége og dagens Storhertugdømme Luxembourg. Den religiøse, sproglige og erhvervsmæssige kløft, der i årene 1581/1648 havde ført til delingen, var kun blevet forøget af de foregående 250 år, hvor den calvinistiske religionspolitik gik ud på at indskrænke katolikkerne i deres religionsudøvelse. Kløften viste sig for voldsom at bygge bro over. Følgerne var en borgerlig, liberal revolution, som sugede næring fra den franske julirevolution i 1830. Den ny belgiske stat opnåede fuld uafhængighed i 1839 og grundlagde i denne tid sit politiske system, der i sin grundsubstans eksisterer den dag i dag.

Gustaf Wappers “Episode fra den Belgiske Revolution” (1834). Maleri: Museum voor Schonen Kunsten, Brussel. Kilde: wikipedia

Belgien og Holland indtil 1815

Fælles Historie

De områder der idag udgør Holland, Belgien og Luxembourg var i Middelalderen kulturelt og politisk forbundet med hinanden – med undtagelse af Bispedømmet Liège. Fra det 14./15.århundrede og til det sene 16.århundrede som de Nederlandsk Burgund og som del af det Hellige Tysk-Romerske Rige.

Grevskabet Flandern og Hertugdømmet Brabant indtog en kulturel og økonomisk førerrolle med byer som Antwerpen, Brügge, Gent, Bruxelles, Ypres og Mechelen i det Nederlandske område. Generalstaterne der første gang indkaldte til forsamling i 1464 havde deres Højesteret i Mechelen. Huset Burgund blev i 1482 del af Habsburgerne grundet arvefølge og oplevede under Kejser Karl V. deres absolutte storhedsperiode og at blive et verdensrige. Efter at Karl abdicerede i 1555 blev hans territorium – de Spanske Nederlande – del af hans søn Filip II.s område og dermed af Spanien.

Splittet historie

Print siden her