Liste over kurfyrster, hertuger og konger af Sachsen
Listen af kurfyrster, hertuger og konger omfatter i kronologisk rækkefølge herskerne af Sachsen fra, at Hertugdømmet Sachsen-Wittenberg i 1356 blev ophøjet til kurfyrstendømme under Askanierne. Derefter uddøde disse, og Wettinerne sad derefter på magten indtil 1918. Det var et arvedømme, hvor den mandlige arving overtog titlen – og i tilfælde af, at man ikke havde sat en arving i verden, kunne ens bror komme i betragtning.

Askanierne
I 1356 lod Kejser Karl IV. Hertugdømmet Sachsen-Wittenberg ophøje til kurfyrstendømme. Derigennem blev Sachsen-Wittenberg udstyret med retten til kongevalg samt en lang række privilegier og gav hertugerne status af nogle af de højest rangerende fyrster i riget.
Rudolf I. – Hertug af Sachsen-Wittenberg 1298 til 1356.
Rudolf II. Kurfyrste 1356-70 – var i strid med Sachsen-Lauenburg om kurværdigheden.
Wenzel. 1370-88 – Bror til Rudolf II. og samtidig Fyrste af Lüneburg
Rudolf III. 1388-1419 – Deltog i Hussitterkrigene og blev forgiftet på vej hjem fra Bøhmen.
Albrecht III “Den Fattige” – 1419-23 – Bror til Rudolf III. sidste Askanier.
Wettinerne
Efter at Askanierne fra Wittenberg var uddøde, blev Markgreve Friedrich IV. af Meissen givet kurværdigheden og Hertugdømmet Sachsen-Wittenberg. Navnet Sachsen vandrede dermed op ad Elben og i sidste instans alle Wettinske territorier og Mark Meissens kernelande og Landgrevskabet Thüringen. Det nyopståede Kurfyrstendømme Sachsen havde dog ikke længere noget med det gamle stamhertugdømme Sachsen at gøre – størsteparten i dagens Niedersachsen – hvilket også var tilfældet med Askaniernes lande såsom Lauenburg og Anhalt.
Friedrich I. “Den Stridbare” 1423 – 1428 – Fra 1381 var han Markgreve af Meissen og Pfalzgreve af Sachsen.
Friedrich II. “Den Sanftmodige” 1428-64 – han overtog i 1440 Thüringen, som han overlod til sin bror i 1445. Ved hans død fortsatte hans to sønner Ernst og Albert med at regere.