Magdeburg rettighederne

Magdeburg rettigheder er en form for byrettigheder, der har deres oprindelse i byen Magdeburg og derfra fik en betydelig indflydelse på byrettigheder i den østlige del af Centraleuropa og i Østeuropa. I Schlesien og i Polen omtales de ofte som Neumarkt Byret og i den mere nordlige variant som Kulm Byret, som blev udbredt til hele Vestpreussen og Østpreussen.

Den almene byret har sine rødder i sædvaneret for købmænd, der hvilede på herremænds overleverede privilegier og i de regler, ethvert samfund bestemte som rigtige for sig selv – kaldet vilkårlighed. Indenfor byen blev borgerne igennem byretten garanteret deres personlige frihed, ejendomsretten, ukrænkelighed for ens liv og levned samt reglementeret næringsliv.

Begyndelsen på Magdeburg Byretten

Det første skriftlige bevis på eksistensen af Magdeburg byrettighederne er et privilegium fra Ærkebiskop Wichmann fra 1188, hvor byens retsvæsen skulle forenkles. En sådan ændring forudsatte logisk eksistensen af en forudgående byrettighed. I 1294 købte borgerne i Magdeburg stillingerne Schultheiss (borgmester) og borggreve af ærkebiskoppen for selv at kunne besætte erhvervene. Ærkebiskoppen forblev formelt set som retsherre, men han kunne imidlertid kun besætte hvervene med bestemte personer, da magten over domstolene de facto lå hos byens borgere. I selv samme år blev der lavet en opgavefordeling mellem rådet, som blev ansvarlig for lovgivning og domstolen, der blev ansvarlig for at udøve lovene. På dette tidspunkt talte man om Magdeburger byretten i den henseende, at der var tale om en uafhængig forvaltning.

Den fjerde Højmester af den Tyske Orden, Hermann von Salza, tildelte i 1233 et privilegium til de byer, som ordenen enten grundlagde eller undertvang sig.

Vi befaler, at disse byer fuldstændig og for evigt følger Magdeburgs Byret. Den følgende begunstigelse må også følges. Når en anklaget er straffet med 66 Schilling, skal han straffes med 30 Schilling ifølge Kulmer Retten.

Hermann von Salza

Print siden her