Main (flod)
Floden Main er med sine 527 kilometer den længste biflod til Rhinen på dennes højre løb.
Main´s kilder er de to mindre floder Weisser Main (Hvide Main) og Roter Main (Røde Main) – Hvide Main udspringer i Fichtelgebirge og Røde Main i Fränkischen Alb. I den vestlige del af byen Kulmbach i bydelen Melkendorf tæt ved Schloss Steinhausen forener de to kilder sig og løber sammen til den egentlige Main. Flodens forløb holder trods et zigzag-forløb et øst-vestligt forløb – hvilket er en sjældenhed i det centrale Europa, hvoraf den afvander flere af de frankiske mellemhøje bjerge.
Langs Main ligger store dele af de frankiske vinområder og talrige smukt bevarede historiske bykerne. Der ligger større byer ved Main i form af Würzburg og Frankfurt am Main. Overfor den gamle by i Mainz – mellem Ginsheim-Gustavsburg og Maaraue i Mainz-Kostheim – udmunder Main i Rhinen. Fra udmundingen i Rhinen – kaldt kilometer 0 – og frem til Hallstadt ved kilometer 387,69 er Main sejlbar.
Main er ikke en af de længste floder, men en historisk og geografisk betydelig flod. I senantikken var flodens nedre forløb fra Miltenberg den ydre grænse for den romerske provins Obergermanien. Mainlinjen delte i det 19.århundrede Tyskland mellem preussisk og østrigsk indflydelse. Frankfurt am Main var ydermere parlamentssæde for det Tyske Forbund. Main udgør såvel en kultur- og dialektgrænse, der deler Tyskland i en nordlig og en sydlig del. Rhinen-Main-området er såvel Tysklands som Europas trafikale midte.
Pingback: Preussen | Historiskerejser.dk