Michael Praetorius

Tysk komponist, organist, hofkapelmester og lærd i overgangen mellem renæssance og barok. Han blev født i Creuzburg ved Eisenach 15. februar 1571 og døde 15. februar 1621 i Wolfenbüttel. Hans navn var egentlig Michael Schultheiß, der på tysk betyder noget i retning af en juridisk fuldmægtig. Som det var normen,tog han den latinske oversættelse Praetorius som navn. I Danmark er han først og fremmest kendt for den berømte julesalme En Rose så jeg skyde, som er kendt i alle de protestantiske lande.

Michael Praetorius taget fra et stik fra “Die Grossen Deutschen im Bilde” fra 1936. Kopi fra wikipedia

Michael Praetorius´ liv

Praetorius´far var den lutherske præst Michael Schulteis, der virkede i Creuzburg ved Eisenach. Faderen havde stået i skole ved den indflydelsesrige teolog Johann Walter, der i 1524 havde været medudgiver af den første evangeliske sangbog på tysk, et arbejde han havde lavet med selveste Martin Luther. Praetorius var i tråd med sin fader også påbegyndt latinskolen i Torgau. Sidenhen begyndte såvel hans broder og han selv på teologi i Frankfurt an der Oder.

Tavle der fortæller om det grundstykke, hvor en brand 24. september 1634 ødelagde det hus, hvor Michael Praetorius blev født i Creuzburg ved Eisenach. Foto fra wikipedia

Imidlertid døde broderen, og Praetorius droppede teologien og begyndte som organist i Frankfurt an der Oder. Som 24-årig tog han job som organist i Lüneburg og fik snart arbejde som kammersekretær hos Fyrst Heinrich Julius von Braunschweig-Wolfenbüttel. I 1604 efterfulgte han Thomas Mancinus som hofkapelmester. Han var ved flere lejligheder på Heinrich Julius slot i Gröningen, hvor han spillede på et af datidens mest vidunderlige orgler.  I årene 1606-12 var datidens mest berømte orgelbygger Esaias Compenius aktiv med Praetorius. Som et lille dansk kuriosum blev et af Compenius mest berømte orgelbyggerier fra Schloss Hessen overført i 1617 til Christian IV.´s nybyggede Frederiksborg Slot.

Fra og med 1612 var dette den hertugelige kapelmester Michael Praetorius hjem og bryghus i Wolfenbüttel. Foto fra wikipedia

I 1613 døde fyrst Heinrich Julius pludselig og uventet. Den saksiske kurfyrste Johann Georg von Sachsen bad ved samme lejlighed den nye fyrste, Hertug Friedrich Ulrich, om at tage til Dresden og erstatte kapelmesteren Rogier Michael. I denne tid var han ofte på rejse som musikalsk rådgiver. I 1614 vendte han for første gang tilbage til Wolfenbüttel, et år efter, hvad den officielle sørgeperiode bød. Her blev hans forslag til en reorganisation af Hofkapellet i Wolfenbüttel afvist, hvilket betød, at det efterfølgende kun var sjældent, at man i Praetorius sene tid så ham opholde sig i Wolfenbüttel. Indtil 1616 kan man spore, at han opholdt sig på permanent basis i Dresden, hvor han sidste gang spores i 1618. I 1614 var han blevet erklæret æresprior ved Kloster Ringelheim ved Goslar, hvorved han formodentlig tjente penge, omend han ikke måtte bo på klosteret. Allerede i 1608 er han indtrådt i klosteret Amelungsborn, og man mener, at han i årene fra 1614-17 formodes at have foræret alle sine penge bort til fattige.

I starten af 1617 ankom han til hoffet i Sondershausen, hvor han reorganiserede greverne af Schwarzburgs kapel. Til dem dedikerede han sin Polyhymnia exercitatrix fra 1619, der gælder som grundlæggelsesåret for Loh-Orkesteret, som i det 19. århundrede skulle blive et af de vigtigste orkestre og benyttet af Franz Liszt og Richard Wagner.

26. juni 1617 forestod han musikken under en fyrstelig barnedåb ved hoffet i Kassel. I løbet af 1618 var han sammen med Heinrich Schütz og Samuel Scheidt med til at nyopbygge musikken ved domkirken i Magdeburg. I løbet af 1619 var han på rejser til Leipzig, Nürnberg og Bayreuth. Hans konstante fravær i Wolfenbüttel gjorde, at kammermusikken i byen forfaldt. I 1620 opsagde han endegyldigt sit hverv som hofkapelmester i byen. Han døde i 1621 på sin 50 års fødselsdag. Han er begravet i Marienkirche/Vor Frue Kirke i Wolfenbüttel.

Værker

Praetorius efterlod sig et stort antal værdifulde kirkelige kompositioner: messer, motetter, hymner og salmer, men også verdslige dansesange og musikvidenskabelige skrifter. Hans mest betydningsfulde bog Syntagma musicum gælder den dag i dag som den vigtigste kilde til koncertpraksis for tidlig tysk barokmusik. De tre bind beskriver udførligt datidens musikalske praksis og brug af musikinstrumenter.

Praetorius offentliggjorde sine kompositioner allerede i egen levetid i 20 bind. De første 9 bind, Musae Sioniae (Zions Muser, 1605-10), indeholder 1244 koraler og sangbearbejdelser, der afspejler den musikalske arv fra Reformationen. Bind 11, Missodia Sionia, indeholder gejstlig musik til gudstjenesten for mellem 2 til 8 stemmer, herunder en 8-stemmet messe.

I moderne tid udgav Friedrich Blume alle hans kompositioner i 1929. Det brede publikum kender ham først og fremmest for hans julesalme En Rose så jeg skyde (tysk: Es ist ein Ros entsprungen) fra 1604.

Hans danse er primært hentet fra den franske verden og blev udgivet i 1612 under navnet Terpsichore med 312 forskellige danse.

I dagens evangeliske sangbog er følgende sange at finde på tysk:

• Satz zu Den die Hirten lobeten sehre ( EG 29)
• Satz zu Es ist ein Ros entsprungen (EG 30)
• Satz zu Der Morgenstern ist aufgedrungen (EG 69)
• Text zu Wir danken dir, Herr Jesu Christ (EG 121)
• Canon Jubilate Deo (EG 181.7)
• Melodie zu Mein Seel, o Herr, muß loben dich (EG 308)
• Melodie zu O gläubig Herz, gebenedei (EG 318)
• Melodie zu Mein erst Gefühl sei Preis und Dank (EG 451)

Michael Praetorius i baggrunden under prisoverrækkelsen. Foto fra wikipedia

Siden 2012 har man i Skuespilshuset i Hannover uddelt Praetorius musikpris, der gælder som den fineste musikære i Hannover

Print siden her