Nationalmuseum Stettin

Bygningen blev opført som byen Stettins byhistoriske i 1913 og danner et naturligt optisk centrum på Haken Terrasserne – Stettins vartegn. Den har siden 1945 været en afdeling af Nationalmuseet i Stettin, hvor det byhistoriske museum siden 1975 har haft til huse i det genopbyggede gamle rådhus.

Historien fra start til Anden Verdenskrig

Byen Stettin – der var hovedstad i den preussiske Provins Pommern – fik først i de sidste år af Kejserriget deres eget Byhistoriske Museum. Her samlede man de forskellige samlinger fra Stettin i et fælles museum.

Allerede i 1824 var der i Stettin blevet grundlagt et selskab for Pommersk Historie og Alderdomsvidenskab. Den 23.september 1826 kunne man i Hertugslottet åbne den første samling for publikum.

Museumsbygningen stod færdig i 1913 og dannede dermed det arkitektoniske midtpunkt på Hakenterrasserne, der blev anlagt i perioden 1900-14. Arkitekten var Wilhelm Meyer-Schwartau der var ansat af byen Stettin. Bygningen er storskrydende og museumsfagmanden Otto Kunkel klagede også efterfølgende over at det ikke var en bygning hvis rum tog udgangspunkt i forskelligheden i de mange samlinger. Man forventede i årene efter at den blev anlagt, at den ville blive udvidet bagud, men dette indfandt sig imidlertid ikke.

Den første museumsdirektør var Walter Riezler 1913-34 der med sin moderne tilgang ikke var særlig vellidt hos det konservative borgerskab. Efter den nationalsocialistiske magtovertagelse i april 1933 blev han suspenderet og i 1934 afskediget. Hans efterfølger var hans mangeårige medarbejder Otto Holtze, og efter dennes død i 1944 overtog Frida Endell ledelsen af museet.

Mod slutningen af Anden Verdenskrig tog Endell initiativ til at sikre museets samlinger i kælderen og i Sparekassen Tresor. De mest værdifulde kunstgenstande og malersamlinger blev bragt mod vest og i sikkerhed i Veste Coburg i Bayern.

Print siden her