Bayern
Fristaten Bayern er med mere end 70.500 kvadratkilometer den arealmæssigt største delstat i Tyskland, hvor den ligger i den sydøstlige del af landet. Den er med cirka 13 millioner indbyggere kun overgået af delstaten Nordrhein-Westfalen i indbyggertal i Tyskland.
Fristaten har i dens sydlige områder en del af de høje Østalper, og indtil Donau regner man det som Alpeforlandet. Nord for Donau præges landskabet af mellemhøje bjerge som Bayerischer Wald og Fichtelgebirge. De største byer i Bayern er delstatshovedstaden og millionbyen München, fulgt af Nürnberg og Augsburg, mens yderligere storbyer er Regensburg, Ingolstadt, Würzburg, Fürth og Erlangen.
Bayern har et selvstændigt delstatsparlament med egen regering og retssystem. Betegnelsen Freier Volksstaat, ofte blot omtalt Fristat, blev udråbt som monarkifri republik i 1918 i de sidste dage af Første Verdenskrig af den revolutionære Ministerpræsident Kurt Eisner den 8. november 1918.
Allerede i år 555 – og dermed omkring 500 før betegnelsen “tysk” kendes – kan man spore det første bayerske stamhertugdømme. Det var del af Merovingernes område i det Frankiske Rige. Under Karolingerne opstod første gang et bayersk kongedømme, der dog var en del af personalunioner og underkonger, som regerede på vegne af statholdere. Efter at Karolingernes magt forsvandt – omkring 843 – styrkedes den bayerske selvstændighed, og der udviklede sig det yngre bayerske stamhertugdømme. Da adelsslægten Wittelsbach kom på tronen i 1180, udviklede der sig en territorialstat. Familien regerede Bayern i mere end 700 år indtil 1918. I 1623 blev Bayern kurfyrstendømme, og i 1806 blev det til kongerige. Igennem forfatningsændringer i 1808, 1818 og 1848 blev Bayern til et konstitutionelt monarki, hvor det stod som sejrsmagt ved Wienerkongressen i 1814 – på trods af at have støttet Napoleon på nær til allersidst – og kunne ad den vej sikre sig store landområder, som dagens nordlige Bayern, dele af Schwaben og Pfalz på venstre bred af Rhinen. I 1918 brød monarkiet med familien Wittelsbach sammen under Novemberrevolutionen i Tyskland.
Bayerske byer som München og Nürnberg spillede en fremskudt placering under Det Nazistiske Tredje Rige og blev endvidere voldsomt ødelagt af allierede bombardementer. Nürnberg var ramme om nazismens partidage, og München blev udråbt til den nazistiske bevægelses hovedby.
Efter Anden Verdenskrig blev Bayern besat af amerikanske tropper, og fra 1949 genopstod Fristaten Bayern. Allerede i 1946 måtte Bayern afstå Pfalz, der blev del af den ny delstat Rheinland-Pfalz. Bayern har siden 1945 gennemgået en stor udvikling med omstilling fra agrarsamfund til topmoderne industristat med økonomisk rigdom til følge
Bayern ligger i sprogområdet for Oberdeutsch (dansk: øvretysk eller sydtysk). Man inddeler traditionelt Bayern i de tre landsdele: Franken, Schwaben og Altbayern.
Det bayerske officielle våbenskjold. Det holdes oppe af de bayerske løver. Løven ses i det øverste venstre felt, mens den røde-hvide farve står for Franken. De tre sorte løver på gul baggrund står for Schwaben, mens dragen står for Oberpfalz. Kilde: Blechsachen.de
Print siden her
Pingback: München | Historiskerejser.dk