Stettin
Stettin – polsk: Sczeczin – er hovedstad i den polske region Vest-Pommern (polsk: województwo zachodniopomorskie). Den amtsfrie storby har knap 410.000 indbyggere og er Polens syvendestørste by, en lille smule mindre end Danzig /Gdansk. Den danner en større befolkningskoncentration på tværs af den polsk-tyske grænse med over 760.000 indbyggere, som befolkningsfremskrivninger antager vil stige kraftigt i fremtiden.
Universitetsbyen danner med sine tre statslige universiteter et betydeligt forsknings- og universitetsmiljø. Der er tale om Stettin Universitet, Teknisk Universitet og det Medicinske Universitet. Derudover er der flere private videregående uddannelser som eksempelvis den Vestpommerske Business School.
Historisk, kulturelt og turistmæssigt vigtigt som vartegn for byen er blandt andet Stettins Slot – kaldt Grifslottet – samt Jakobskatedralen i den gamle bydel, den moderne Filharmonibygning, Haken-terrasserne langs floden Oder med Nationalmuseet.
Stettins geografiske beliggenhed
Stettin ligger tæt på den sydlige del af Østersøens kyst ved udmundingen af floden Oder i Stettiner Haff, omkring 105 kilometer sydøst for Greifswald, 125 kilometer nordnordøst for Berlin og 151 kilometer sydvest for Koszalin – tysk: Köslin. Byområdet grænser direkte op til de tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg. Stettin er dermed med afstand den største by i Berlins nærhed, mens der kun bor en fjerdedel af indbyggertallet i Cottbus syd for byen, og man skal helt til Leipzig, før at størrelsen kan måle sig med Stettin.
Stettin og de områder, der ligger vest for Oder Powiat Policki, hører historisk set til Forpommern, mens områderne øst for Oder historisk set hører til Bagpommern.
Transport ved Stettin
Som tidligere Hansestad besidder Stettin en af de største havne ved Østersøen. Derudover ligger lufthavnen Stettin-Goleniow tæt ved byen og endelig råder dens banegård over en række af linjer der fører til og fra byen.
Udmundingen ved Oder
Den største del af byen ligger på den vestlige bred af Oder, der overvejende er domineret i den nordlige del af skovprægede bakker. Bydelene Dabie (Altdamm), Podjuchy (Podejuch) og Kolbacz (Colbatz) øst for Oder er omgivet af skovområder hvilket også gælder Pusczcza Bukowa (Buchheide) og Puszcza Goleniowska (Gollnower Heide).
Mellem begge endemoræner løber den fem kilometer brede floddal – der er begrænset af hovedarmene Vest-Oder og Øst-Oder (Odra Zachodnia og Odra Wschodnia). Oder deler sig i de hele taget i mange flodarme med talrige øer i floden, der også viser sig i byområdet. Umiddelbart syd for byen begynder den tysk-polske internationale Park Nedre Oder Dal, der er en sammenlægning af den polske Landskabspark Nedre Oder-dal og den tyske Nationalpark Unteres Odertal der strækker sig over Schwedt an der Oder til tæt på Hohensaaten.
Nord for kernebyen udvider Oder sig til en større indsø Jeziero Dabie – Dammschen See. På højde med Police (Pölitz) bliver floden igen meget bred, inden den igen bliver smallere ved Roztoka Odrzanska – og udmunder ved Trzebiez (Ziegenort) i Stettiner Haff. Over kanalen Piastowski (Kaiserfahrt) og Swina (Swine) udmunder den ved Swinoijscie (Swinemünde) i Østersøen.
I det nære byområde mellem floden Oders to hovedarme – Westoder og Østoder (Odra Wschodnia) – såvel som de tværgående forbindelse imellem floderne Parnitz og Dunzig findes et utal af øer i floden, samt kanaler:
- Direkte overfor den gamle by ligger øen Lastadie (Lasztownia), man kommer dertil over broen Most Dlugi (oversat Langebro og tidligere Hansabrücke). Bydelen Lasztownia grænser umiddelbart op til den store Havn. Øen krydses af den store hurtigvej Trasa Piotra Zaremby, der krydser Oder nord for slottet.
- Nord for ovennævnte og mellem Vestoder, Dunczyca og Oder-Dunzig-Kanal (Kanal Grodzki) der ligger den lille ubeboede ø Wyspa Grodzka der på tysk lød navnet Schlächterwiese – Slagterengene.
- Syd for Lastadie ligger øen Kepa Parnicka (tysk Silberwiese – Sølvengen), der omgivet af det vestlige Oder, Kanal Zielony (kaldt den Grønne Grav) samt Parnica. Sølvengene er tæt bebygget og tidligere var øen forbundet med den gamle by via Bahnhofsbrücke med den direkte overfor liggende Hovedbanegård, broen når idag kun den lille ø Ahrensinsel i Westoder. Broen er via andre broer forbundet med den store ø Lastadie og med Wyspa Zielona (Ny Sølveng).
- Den nævnte Wyspa Zielona (Ny Sølveng) er kun forholdsvis lidt bebygget, øen opstod som følge af gennemstikket til Parnitz.
- Øst for Parnitz gennemstik ligger øen Wyspa Pucka (Forbrud), den adskilles via Kanal Rybny til den store ø Zaleskie Legi. Kanalen løber i modsat retning af floden fra Westoder og havnebassinet Jezioro Portowe og forbindes derefter med Parnitz. Wyspa Pucka er overvejende befolket i den nordlige ende og mest med kolonihaver.
- Zaleskie Legi er den største ø af de 80 kilometer lange Miedzyodrze – som området mellem den nedre løb af de to grene af Oder kaldes. Mod nord præges de af havn og baneanlæg samt af floden Parnitz. Eksempelvis med banegården Szczecin Port Centralny på den nordligste banestrækning over Oder. Området er forbundet med to parallelle broer med den østlige bred. Tæt på Stettins sydgrænse slutter øen med Kanal Lesny (oversat Skovkanalen. Ved nordlige bred af kanalen løber banestrækningen Poznan-Szczecin såvel som motorvejen mod Poznan henover øen (del af Motorvej 31), uden at have forbindelse med øens infrastruktur.
- Nord for Lastadie ligger Wyspa Ostrow (tysk: Grabower Werder), der oprindeligt havde en nær ved trekantet form og lå indeklemt mellem Vestoder, Dunzig og kanalen mod Mølln. Øen lå imidlertid midt i hvad der skulle blive til havnebassinet, og det gjorde at øen ændrede drastisk form. En del af Dunzig blev dækket til, hvormed der kom en landforbindelse til Lastadie. Nord for Kanal Debicki (vejen mod Breslau) blev til en smutvej. Da man byggede Oder-Dunzig-Kanalen mod vest da blev man også skilt fra Slagterengene. Dunzig-Parnitz-Kanalen sikrede endvidere en forbindelse til kolonihaverne og skovene.
- Nord herfor ligger Wyspa Gryfia (Grif-øen) der fuldstændig omkranses af Havn. Vestpå er det Vestoder, i øst Kanal Grabowski og Przekop Mielenski).
- De nordlige øer Czarnoleka og Wyspa Debina ligger allerede i Dammschen See.
- Hvor Østoder udmunder i Dammschen See ligger allerede to øer. Den nordlige ø Mönne var allerede i 1945 naturbeskyttet. I det sydvestlige hjørne af øen befandt sig en af de ældste Fugle og Naturbeskyttelsesstationer i Tyskland Naturwarte Mönne. På fundamentet af den i 1945 ødelagte Stationsbygning findes der idag en mindetavle, hvor grundlæggeren Paul Robien erindres på såvel tysk som polsk. Øens polske navn er Wyspa Paula Robiena.
Pingback: Polen | Historiskerejser.dk