Neue Synagoge
Var og er kendt som den mest fornemme jødiske synagoge i Tyskland. Den blev oprindeligt opført i årene 1859-66 og siden genopført 1988-93.
I 1271 kendes der til den første jøde i Berlin. I løbet af middelalderen og reformationstiden oplevede de dog pogromer og fordrivelse. Trods dette faktum har Preussen før nazisternes magtovertagelse vist sig at være et hjemsted for tolerance overfor den jødiske befolkning før nazisternes magtovertagelse.
I 1671 inviterede Friedrich Wilhelm alias Den Store Kurfyrste 50 fordrevne jødiske familier til at bosætte sig i Berlin. De fik et stykke i Heidereutergasse tæt ved Hackeschen Markt, hvor de i årene 1712-14 byggede den første synagoge i Berlin. Trods at jøderne var spredt rundt i byen, var koncentrationen i området større.
Den jødiske befolkning i Berlin var i 1858 vokset til 28.000, og behovet for en ny synagoge var stort. Det lykkedes den jødiske menighed at anskaffe sig en grund med tilladelse til byggeri i 1856.
Indledningsvis stod Eduard Knoblauch for udkastet til byggeriet, men da han blev syg overtog hans gode ven Friedrich August Stüler ansvaret. Byggeriet blev udskudt grundet materialemangel som følge af 2.slesvigske krig i 1864 og først 5.september 1866 til det jødiske nytår blev synagogen indviet. Dens navn Neue modsvarer at den hidtidige hed Alte Synagoge. Inspirationen hos Knoblauch var Alhambra i Granada, hvis maurisk orientale stil havde haft interesse for den generation af arkitekter. Bygningen blev generelt modtaget med stolthed. Theodor Fontane kaldte den Et Moderne Alhambra. Særligt imponerende var den forgyldte kuppel, hovedskibet med plads til 3000 tilhørere samt de mange terrakottafriser. Forbilledet for kuplen var Royal Pavillon i engelske Brighton. Bygningens bærende dele var støbejern, hvilket var bemærkelsesværdigt dengang.
I 1872 brød ortodokse jøder ud af menigheden i protest mod bygningens pragt Et skønt teater, men ingen synagoge. De fleste jøder og almindelige berlinere var stolte af bygningen.
Natten mellem 9.-10. November 1938 kom det til folkelige angreb på jøder overalt i Tyskland. SA´ere brød ind i synagogen og startede en ild, men den lokale politimand Wilhelm Krützfeld agerede med mod og tvang SA´erne ud af synagogen og slukkede branden. Synagogen virkede igen fra 1939-42 hvorefter den blev brugt som lager. 23.november 1943 blev den ødelagt i stort omfang af allierede bombardementer.
Efter krigen var de fleste berlinske jøder omkommet grundet Holocaust, de fleste andre ønskede at emigrere. De få tilbageblevne jøder brugte synagogen, men i 1958 blev alle de nedstyrtningstruede dele nedrevet. De resterende dele stod som mindesmærkeruin.
I 1988 besluttede DDR sig for at genopbygge synagogen grundet 50-årsjubilæet for Rigskrystalnatten. Det hører med at det jødiske samfund havde engageret en amerikansk rabbiner, der blev overvåget af Stasi. Det var en ydmygelse af DDR, som man gerne ville omgøre. Indledningsvis overvejede man en fuldstændig genopbygning, men da argumentet om at det ville slette historien, valgte man kun at rekonstruere det udvendige. Indvendigt har man valgt et miks mellem nyt og gammelt.
I 1993 stod bygningen færdig. Den blev genindviet som synagoge, med bede-, og andagtsrum i 1995. Derudover fungerer den som museum. Synagogen er stærkt bevogtet, da såvel højreorienterede tyskere samt muslimske terrorister har jøderne som fjendebillede.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:
1) Synagogens arkitektur er i den genopbyggede version klart mest imponerende udvendigt. Kuplen er dog værd at se indvendigt.
2) Hvis man skal ind i synagogen, bør man holde sig orienteret hvilke udstillinger der tilbydes. Der er mange gode særudstillinger, der fokuserer på jøder i Berlin samt på Rigskrystalnat og Holocaust.
3) Billetter til hele Synagogen er væsentligt dyrere end til særudstillingerne. Tænk dig om.
4) Man skal igennem et sikkerhedstjek ala lufthavne.
5) En lille søvnig bogbutik med tysksprogede bøger med jødisk-tyske emner.
6) Altid lukket om lørdagen. Der er jødernes helligdag.