Neuer Garten (Potsdam)

Neue Garten er et 102,5 hektar stort parkområde, der i det nordlige Potsdam afgrænses af Heiligen See og Jungfernsee.

I 1787 lod Kong Friedrich Wilhelm II. arealet anlægge for at adskille sig fra den barokke Park Sanssouci.

Kort over Neuer Garten – hvor Heiliger See og Jungfernsee giver en masse søbred. En lang række af smukke historiske bygninger i parken findes – ikke mindst Marmorpalais og Cecilienhof er blandt Potsdams mest kendte seværdigheder. Kort fra wikipedia

Haven

Allerede i sine år som kronprins erhvervede Friedrich Wilhelm II. et grundstykke af en købmand ved Heiligen See, der via køb af tilgrænsende frugt og vinhaver blev forstørret med tiden. Et år efter at Friedrich Wilhelm II. overtog magten i 1786 påbegyndte arbejdet med anlægget. Parken skulle afspejle tidsånden og havearkitektonisk give et mere moderne billede der stod lidt i modsætning til det barokke udtryk ved Sanssouci der var blevet opført af hans onkel og forgænger Frederik den Store; Navnet Neuer Garten skulle understrege dette.

Den prøjsiske konge havde rejst i Fyrstendømmet Anhalt-Dessau hvor han havde besøgt Haveriget Wörlitz. Den tidligste og største landskabshave på det europæiske kontinent efter engelsk mønster. Man ansatte derfor Wörlitz-gartneren Johann August Eyserbeck.

De engelske landskabshaver fra det 19.århundrede, hvis hovedelementer bestod af træer, enge og vand der dannede denne have mere inspiration fra de engelske forbilleder fra slutningen af det 18.århundreder igennem relativt lukkede havepartier udsmykket med lille havearkitektur. Den frie natur blev betonet af landskabets karakter. Træer og planter skulle uberørt have lov at blomstre i deres naturlige form.

Man genopdagede det landlige liv. Der stod frie køer på græs, hvilket hørte med til billedet af Neuer Garten, hvis mælk blev forarbejdet på Meierei i det nordligste hjørne af parken til ost og smør. De såkaldte almindelige huse – Bunten Häuser – der eksisterede før parken blev anlagt hører stadig med til parkens udformning af idag: Graues, Braunes, Weisses, Rotes og Grünes Haus er stadig en del af parkens udseende.

I 1816 kom Peter Joseph Lenné – der i disse år stadig endnu kun var gartner – til Potsdam. Han fik til opgave at omdanne parken – der imellemtiden var blevet kraftigt fyldt med vildt. Han bibeholdt enkelte dele af den engelske landskabspark med vide haverum, engflader og brede veje med sigtakser til Pfaueninsel (Påfugleøen), Glienicker Schloss, Babelsberg og Sacrow.

Grünes Haus der ligger smukt ud til Heiliger See. Foto fra wikipedia

Byggerier i Neuer Garten

Med anlæggelsen af en ny have i Potsdam lod Friedrich Wilhelm II. ved samme lejlighed (1787-93) anlægge et nyt slot. Efter planer af Carl von Gontard og Carl Gotthard Langhans opstod Marmorpalais – et blændende værk i en tidlig klassicisme. Bygningen markerede at tidlig klassicisme også var nået Berlin-Brandenburg – efter at den længst havde gjort sit indtog andre steder i Europa.

Marmorpalais er en af de største seværdigheder i Neuer Garten. Foto fra wikipedia

Friedrich Wilhelm II. var medlem af en frimurerloge og det endnu mere mystisk orienterede hjemstavnsforbund Rosenkreuzer.  Dette så man med flere bygninger der afspejlede frimureriet. Slotskøkkenet blev anlagt som en sænket tempel, iskælderen blev anlagt som pyramide og biblioteket i gotisk stil. Arkitekturen stod ikke i sammenhæng disse bygningers funktion. Carl Gotthard Langhans og Andreas Ludwig Krüger indføjede disse bygninger fornemt.

Iskælderen i Neuer Garten er en pyramide. Foto fra wikipedia

Iskælderen er anlagt som Pyramide i årene 1791/92 i den nordlige sigtakse i forhold til Marmorpalæet. Formålet var at holde levnedsmidler friske. I vintermånederne blev der lagret is fra den nærliggende Heiligen See og ned i den 5 meter dybe kælder. I 1833 blev Pyramiden omfattende ombygget af bygmesteren Albert Dietrich Schadow, hvorefter der kun ses få sten med de oprindelige hieroglyffer.

I den sydlige ende af Neuer Garten står det Gotiske Bibliothek. Den lille 2-etagers pavillon husede Friedrich Wilhelm II´s bogsamling. I underetagen findes de franske værker, i den øvre etage tysk litteratur. I modsætning til hans forgænger – Frederik den Store – der foretrak fransk litteratur, mens Friedrich Wilhelm II. var en stor støtte til den tyske kunst. Han støttede både teaterstykker af Friedrich Schiller og Gotthold Ephraim Lessing.

Gotische Bibliothek der ligger direkte ud til Heiligen See. Foto: Wikipedia

Orangeriet med den egyptiske portal på den østlige side bliver endvidere flankeret af en sfinks. I den halvrunde vægniche står der to sortmalede statuer af egyptiske guder der kommer fra billedhuggeren Johann Gottfried Schadows værksted. I den midterste del af den langstrakte bygning befinder der sig træsnit på den såkaldte Palmesal. Der fandt ofte offentlige koncerter sted, hvor den musiske konge selv spillede Cello. Plantehallen ligger i en øst-vest-akse.

Orangeriet med den egyptiske sfinks. Foto fra wikipedia

Friedrich Wilhelm II. lod sit tilbagetrække omgive med en høj mur. Hovedindgangen til parken mod sydvest flankeres af to porthuse i nederlandsk byggestil. I disse har der blandt andet befundet sig stalde og remiser. Af den snorlige Allé til Marmorpalais finder man en række røde murstenshuse i hollandsk stil. I disse boede tjenerne og de tjente ligeledes som fornem kulisse.

I den nordlige ende af haven findes en Krystal- og Skalgrotte der er lavet efter tegninger af Andreas Ludwig Krüger i 1791/92. Opholdsstedet skulle være et tilflugtssted på varme sommerdage. De tre kabinetter er udsmykket med spejle i det indre med farvet glas og skalmuslinger. I 1796 blev der anlagt et trækøkken, der blev nedrevet i 1958 grundet forfald. Inden den blev genopført i 2012. Det runde skovhus har sivtag og er bygget af egestammer.

Print siden her