Norman Foster
Norman Robert Foster er en britisk arkitekt, hvis firma Foster + Partners er berømt for internationalt design ofte med højteknologisk arkitektur. Norman Foster blev født 1. juni 1935.
Han er præsident for Norman Foster Foundation, der er med til at fremme tværfaglig tænkning og forskning, som kan hjælpe en ny generation af arkitekter, designere og byplanlæggere i fremtiden. Den åbnede i juni 2017 og har base i Madrid.
Han er en af de mest kendte og promoverede arkitekter i sin generation. I 1999 fik han Pritzker Arkitektur Prisen, der ofte refereres til som Arkitekturens Nobelpris. Han har vundet utallige andre priser. Han er kendt for talrige værker blandt andet omdannelsen af Rigsdagsbygningen i Berlin i 1990´erne og omdannelsen af det legendariske Wembley Stadion i 2007 samt 30 St Mary Axe i London blot for at nævne nogle af de mest berømte bygninger.

Norman Fosters fakta
Norman Foster blev født 1. juni 1935 i Reddish ved Stockport i England. Hans mest berømte bygningsværker er 30 St Mary Axe i London, Willis Faber & Dumas Headquarters i Ipswich og omdannelsen af Wembley Stadion. Uden for det britiske er det i særdeleshed hans omdannelse af Rigsdagsbygningen i Berlin og Hovedbanegården i Dresden samt HSBC Bankbygningen i Shanghai, der har vakt opmærksomhed.
Norman Fosters tidlige liv
Hans forældre var Robert Foster og Lilian Smith, der fødte ham 1. juni 1935 i Reddish ved Stockport i Cheshire. De flyttede kort tid efter hans fødsel til Levenshulme i Manchester, hvor de boede i stor fattigdom. Fosters forældre arbejdede hårdt også så meget, at Foster havde et fjernt forhold til dem og ofte blev passet af andre. Han startede i Grammar School for drenge i Burnage. I et interview med The Guardian i 1999 fortalte Foster, at han følte sig anderledes i skolen og blev mobbet, hvilket gjorde, at han trak sig tilbage og ind i bøgernes verden. Han opfattede sig selv som stille, og allerede i hans tidlige år var han utryg ved socialt samvær.
Foster beskrev Manchester som en “af verdens arbejdspladser” og “manifestationen af en storby“, og hans far arbejdede på Metropolitan-Vickers, Trafford Park, hvilket var med til at øge Fosters interesse for byggeri og design. Hans fascination af byggedesign var medbestemmende til, at han valgte dette som levevej. Han var derudover særlig interesseret i flyvning, en hobby, han har haft livet igennem, samt af togdrift. Dette kom af, at han i barndommen kunne kigge over på togene, der passerede forbi hans forældres hjem.
Fosters far overbeviste ham om at tage en eksamen for at få arbejde på Manchester Rådhus. Han bestod i 1951 og fik job i skatteafdelingen. En kollega studerede arkitektur og hans interesse førte til, at Foster også overvejede en karriere indenfor arkitektur. Foster aftjente sin værnepligt i Royal Air Force, hvilket kom sig af hans interesse for flyvning. Han havde aftjent værnepligten i 1953.
Da Foster vendte tilbage til Manchester, ville han ikke vende tilbage til jobbet på rådhuset, hvilket hans forældre ønskede. Han søgte et arbejde, der ville bringe ham væk fra hans arbejderklasse-rødder, hvilketførte til konflikt med hans forældre.

Fosters uddannelse
Foster tog et arbejde som assistent hos John Bearshaw & Partners – et lokalt baseret arkitektfirma. Han blev rådgivet til at forberede en serie af tegninger, hvor han brugte det perspektiv, som Bearshaw normalt tog udgangspunkt i. Bearshaw var så imponeret af tegningerne, at han tog den unge Foster med til tegneafdelingen.
I 1956 vandt han adgang til University of Manchester School of Architecture and City Planning. Foster kunne ikke godkendes til studielån og arbejdede derfor deltid i en lang række af jobs for at kunne gennemføre sit studium. Det var som issælger, natklubsarbejder og bager i natholdsskift. Han kombinerede dette med at uddanne sig selv ved besøg på det lokale bibliotek i Levenshulme. Foster var særligt interesseret i det arbejde, som arkitekterne Frank Lloyd Wright, Ludwig Mies van der Rohe, Le Corbusier og Oscar Niemeyer udførte. Han blev færdiguddannet i Manchester i 1961
Foster vandt det såkaldte Henry Fellowship, der gav ham adgang til Yale School of Architecture – i Connecticut, USA – hvor han mødte sin fremtidige forretningspartner Richard Rogers og fik sin Master. Vincent Scully opfordrede Rogers og Foster til at rejse rundt i USA i et år. I 1963 vendte han tilbage til Storbritannien og startede et arkitektfirma ved navn Team 4 sammen med Rogers, Su Brumwell og søstrene Georgie og Wendy Chessman. Det var kun Georgie, der havde bestået RIBA eksamen, men det tillod dem i fællesskab at starte firmaet. De fik hurtigt ry for deres højteknologiske industrielle design.

Pingback: Dresden Hauptbahnhof | Historiskerejser.dk