USA
USA – United States of America – er et land, der består af 50 stater, et føderalt distrikt, 5 større selvregerende territorier og varige besiddelser. USA har et areal på 9.800.000 kvadratkilometer, hvilket gør det til verdens tredje eller fjerdestørste land målt i areal og kun en smule mindre end hele Europa, hvis areal er 10.100.000 kvadratkilometer. Der bor 327 millioner mennesker i USA, hvilket gør det til verdens tredjemest befolkede. Hovedstaden er Washington D.C., mens den største by i landet er New York. 48 af landets 50 stater ligger mellem Canada i nord og Mexico i syd. Staten Alaska ligger i det nordvestligste hjørne af Nordamerika med grænser til Canada og over Beringstrædet til Rusland mod vest. Staten Hawaii er en øgruppe i Stillehavet. De amerikanske territorier er spredt ud over Stillehavet og det Caribiske Hav og fordeler sig på 9 tidszoner. Der er ekstrem stor forskel i geografi, klima og vildtliv i USA.
De såkaldte Palæo-indianere emigrerede fra Sibirien til det nordamerikanske hovedland for omkring 12.000 år siden. Europæisk kolonisering af Amerika begyndte i det 16. århundrede. USA opstod ud fra de 13 britiske kolonier, der blev etableret langs østkysten. Utallige skærmydsler og uenigheder mellem Storbritannien og kolonierne efter 7-årskrigen i Nordamerika (1756-63) førte til den amerikanske revolution, som begyndte i 1775 og til Uafhængighedserklæringen 4. juli 1776. Krigen sluttede først i 1783, da USA blev det første land, som opnåede uafhængighed fra en europæisk magt. Den nuværende amerikanske grundlov blev vedtaget i 1788 med de første ti tilføjelser, der alment kaldes Bill of Rights, som blev ratificeret i 1791 og garanterede fundamentale civile borgerrettigheder. I løbet af det 19. århundrede udvidede USA sit territorium i Nordamerika enormt ved at forflytte de oprindelige amerikanske stammer – indianerne – og gradvis føje nye stater til, indtil det i 1848 spændte over hele kontinentet. I årene 1861-65 kom det til den amerikanske borgerkrig, der medførte afskaffelsen af slaveriet. I slutningen af det 19. århundrede havde USA udvidet sit territorium til Stillehavet og oplevede den industrielle revolution dominere samfundet. Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898 og 1. Verdenskrig var med til at bekræfte, at USA var blevet en global militærmagt. Efter 2. Verdenskrig stod USA tilbage som global supermagt og var det første land til at producere en atombombe og det første og eneste land, der brugte dem i krigsførsel samt som permanent medlem af FN´s Sikkerhedsråd. Under den kolde krig stod man i skarp opposition til den Kommunistiske supermagt Sovjetunionen, der var med til at dele verden op i to blokke; amerikanerne ledte den blok, der var tilhængere af demokrati, markedsøkonomi, frihandel og menneskerettigheder. Det medførte også et våbenkapløb og et kapløb i rummet, der kulminerede i 1969 med månelandingen. Den kolde krig sluttede med Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvorefter USA stod som eneste supermagt i verden.
USA er verdens ældste overlevende føderation. Det er en føderal republik med et repræsentativt demokrati med flertalsstyre med minoriteter, der er beskyttet ved lov. USA er medstiftende medlem af: FN, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, OAS – Organisationen af Amerikanske Stater samt andre internationale organisationer.
Fakta om USA
Landets hovedstad er Washington D.C. mens New York er den største by i landet. Det officielle sprog i landet er engelsk, men der findes en lang række af sprog blandt mindretallene, hvor i særdeleshed spansk er ved at være dominerende af større dele af landet.
I 2018 var de etniske grupperinger fordelt således at 76,5% var hvide, 13,4% var afro-amerikanere og 5,9% er Asiater. Latinoer der regnes med blandt de hvide udgør 18,4% af den samlede befolkning.
Lovgivningen foregår via såvel Senatet og Repræsentanternes Hus, der holder Regeringen med Præsidenten i skak sammen med en lang række foranstaltninger der skal værne mod magtmistbrug kendt som Checks and Balances.
USA erklærede deres uafhængighed fra Storbritannien med Uafhængighedserklæringen 4.juli 1776. Den 1.marts 1781 grundlagde man landet som en Konføderation, mens de sidste tilføjelser (amendment) til forfatningen blev indføjet den 21.juni 1788. Senest optagne stat i USA var Hawaii 21.august 1959.
I 2019 boede der 328 millioner mennesker i USA. Landets nationalsang er The Star-spangled Banner.
Den sproglige oprindelse af USA – United States of America
Den første brug af navnet Amerika daterer sig tilbage til 1507, da den tyske kartograf Martin Waldseemüller brugte det på et verdenskort. Det var taget fra den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci, der var den første til at påstå at de Vestindiske Øer ikke var det østlige Asien men derimod en hidtil ukendt landmasse. Det fulde navn “United States of America” daterer sig tilbage til Revolutionskrigene (1775-83). I anden skitse af Konføderationsartiklerne, der var de første forfatningsretslige tekster der definerede USA blev navnet USA brugt både i forberedelsen til disse af John Dickinson samt af Thomas Jefferson i originalskitsen til Uafhængighedserklæringen, det står ikke helt klart hvilke af de to der brugte udtrykket først. Den Anden Kontinentale Kongres gjorde navnet United States of America officielt den 9.september 1776.
Den korte form United States er ligeså brugt og ligeledes er U.S. eller USA og Amerika. Derudover ses af og til udtryk som U.S of A. og internationalt “the States”. Navnet “Columbia” stammer tilbage fra Christopher Columbus og er populært i amerikansk poesi og sang fra slutningen af det 18.århundrede som personificeringen af landet; det blev brugt til at navngive regeringsområdet District of Columbia samt naturligvis også andre steder uden for USA. Indledningsvis var “United States” udtalt i flertal og beskrev en palet af stater. Men entalsformen blev mere udbredt efter Borgerkrigen og er idag standard. Forskellen er dog betydelig, er landet en samling af stater eller er det en enhed.
En borger i de Forenede Stater er en “Amerikaner” Tillægsformen der refererer til landet er “United States” “American” og “U.S.” (Amerikanske værdier eller U.S. Forces”. På engelsk er det sjældent at ordet “amerikansk” ikke henviser direkte til landet USA omend at to kontinenter Nord-, og Sydamerika er langt mere end USA.
Den Amerikanske Historie
De oprindelige folk i Amerika og historien før Columbus kom til
Det er en udbredt og accepteret opfattelse at de første indbyggere i Nordamerika emigrerede fra Sibirien for 12.000 år siden, da Beringstrædet endnu ikke fandtes og Sibirien og Alaska var landfaste; trods dette findes der stadig flere beviser der peger i retning af en endnu tidligere ankomst. Clovis-Kulturen der opstod omkring 11.000 f.v.t i området New Mexico menes at repræsentere den første bølge af bosættelser og dermed amerikanske kultur, man har fundet en lang række redskaber og våben der stammer derfra. Det formodes at være den første af tre større bølger af immigration til Nordamerika; de senere bølger var dagens Athabaskere, Aleutter og Eskimoer.
Med tiden blev de oprindelige kulturer i Nordamerika mere komplekse, det ses eksempelvis i Missisippe-kulturen der opstod i århundrederne op til Columbus opdagelse i det sydøstlige Nordamerika, her var der tale om udviklede landbrugsformer, store arkitektoniske projekter og statsdannelser på højt niveau. Deres bystat Cahokia repræsenterer det største og mest komplekse arkæologiske sted i tiden før Columbus i dagens USA, det ligger i det sydlige Illinois. Andre eksempler er Pueblo-kulturen i 4-hjørne-staterne (Utah, Colorada, New Mexico og Arizona), hvor man oplevede århundreder med landbrugsmæssig højkultur. Mens sammenslutningen af Irokesiske Stammer rundt om de sydlige bredder ved de Store Søer, blev etableret mellem det 12. og det 15.århundrede. Ved Atlanterhavskysten var det stammerne kaldt Algonkinere, der dog repræsenterede et knap så højt udviklingstrin hvor jagt og fangst var i højsædet.
Der hersker ikke klarhed eller enighed om befolkningstallet på det tidspunkt hvor Europæerne begyndte at trænge ind på kontinentet. Det lavest satte tal repræsenteres af Douglas H. Ubelaker fra Smithsonian Institutution, der satte befolkningstallet til cirka 93.000 i det sydlige Amerika og til 475.000 rundt om den Mexicanske Golf, de tal møder dog kritik for at være sat for lavt af et flertal af forskere på området. Antropologen Henry F. Dobyns har foreslået tallene langt højere som 1.1 million rundt om den Mexicanske Golf og 2.211.000 mellem Florida og Massachusetts og 5.250.000 i Missisippi-dalen og cirka 700.000 på Florida-halvøen. Dette bud kritiseres omvendt af mange for at være sat for højt.
Europæiske Bosættelser
De første Europæer der ankom til det område der blev til USA var spanske Conquistadorer som Juan Ponce de León, der ankom til Florida første gang i 1513. Endnu tidligere var Christopher Columbus ankommer til Puerto Rico på hans opdagelsesrejse i 1493. Spanierne grundlagde de første bosættelser i Florida og New Mexico såsom Saint Augustine og Santa Fe. Franskmændene deres egne bosættelser langs Missisippi-floden den vigtigste uden sammenligning New Orleans. De engelske bosættelser fandt sted på Østkysten, hvor den første var Virginia-kolonien Jamestown i 1607 og pilgrimmene fra Plymouth i Massachusetts i 1620. Mange af de første engelske nybyggere var forfulgte kristne grupperinger, der søgte religiøs frihed. Allerede i 1619 skabte nybyggere den første lovgivende forsamling i form af Virginias House of Burgesses. Forfatningslignende dokumenter som Mayflower Compact og Fundamental Orders of Connecticut skabte allerede foregangseksempler på selvstyre og forfatninger der ville blive udbredt i de første Amerikanske kolonier.
I de tidlige faser af koloniseringen blev mange af de europæiske nybyggere genstand for hungersnød, sygdomme samt angreb fra de oprindelige amerikanere – indianerne. De mange stammer var ofte i krig mod hinanden og kunne alliere sig med europæerne mod andre stammer i Kolonikrigene. I mange tilfælde så man at stammerne og nybyggerne efterhånden blev afhængige af hinanden. Nybyggere handlede sig frem til mad og dyreskind mod at give skydevåben, ammunition og andre typisk europæiske varer. Indianske stammer lærte mange Nybyggere hvorledes man kultiverede majs, bønner og squash til amerikanske forhold. Europæiske missionærer og andre følte det var vigtigt at “civilisere” Indianerne og hvor man lærte stammerne europæiske landbrugsteknik og livsførsel. Da den europæiske kolonisering i Nordamerika efterhånden blev altdominerende da blev forholdet til de oprindelige Amerikanere besejret og placeret i reservater, det medførte at den indianske kultur forfaldt.
Privatejede engelske skibe begyndte en massiv slavehandel. Da slavers levealder var meget længere i Nordamerika end i Syd-, og Mellemamerika da forøgedes slavehandelen enormt. Kolonisamfundene var kraftigt splittet i spørgsmålet om de religiøse og moralske implikationer om slaveri, og man så kolonierne indføre lovgivning for og imod slaveri. Omkring århundredskiftet indtil år 1700 da erstattede afrikanske slaver de hidtidige tjenestefolk og daglejere, hvilket særligt foregik i Syden.
De 13 kolonier (New Hampshire, Massachusetts, Connecticut, Rhode Island, New York, New Jersey, Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina og Georgia) der blev til USA blev administreret som britiske oversøiske kolonier. De lokale regeringer blev dog valgt på baggrund af valg der var åbent for alle frie mænd. I løbet af 1700-tallet var der høje fødselsrater, lave dødsrater, og konstant nybyggeri da voksede kolonibefolkningen hvilket trængte den indianske befolkning tilbage. I 1730´erne og 1740 var den Kristne Vækkelsesbevægelse med til at skabe meget fokus på Religionens rolle og religiøse frihedsrettigheder.
Under 7-årskrigen (1756-63) kendt i USA som den Fransk Indianske Krig, da indtog britiske tropper Canada fra franskmændene. Man skabte provinsen Quebec, hvilket gjorde at Canadas franske befolkning forblev politisk og kulturelt isoleret fra de engelsktalende Nova Scotia og Newfoundland. Omkring år 1770 havde de 13 Kolonier et befolkningstal på 2.1 millioner. På dette tidspunkt var langt de fleste ikke født i USA og var altså kommet indenfor de foregående år. Koloniernes økonomiske succes, gjorde at de britiske monarker fortsat havde en stor interesse i at beholde områderne på britiske hænder.
Pingback: Berlinmuren | Historiskerejser.dk